Jetlaggen er lettet og søvnrytmen faldet på plads. Kroppen er ved at vænne sig til at blive pakket vintergrundigt ind, hver gang jeg går udenfor. Men humøret er ikke begejstret over, at solen leger gemmeleg og har gjort det, siden vi landede i Kastrup Lufthavn for 4 døgn siden. Det er en temmelig grå fornøjelse at være kommet hjem til Københavnsområdet.
8 ugers rejse er slut, og jeg har det, som om jeg slet ikke var klar til, at det skulle være nu (helt ærlig kunne jeg godt have snuppet en måneds tid mere 😉 ). I 8 uger har jeg oplevet noget nyt hver eneste dag, nogle dage mere end andre. Nu glider jeg lige så stille og roligt retur til forudsigelige hverdagsrutiner uden de store armbevægelser. Kan man mon blive afhængig af oplevelser – og af at rejse? Jeg er lige ved at tro det.
Det har været sværere, end jeg troede, at nå at blogge undervejs … fordi jeg/vi skulle nå at opleve så meget. Så jeg har en masse på lager, jeg vil blogge om i den kommende tid. Og jeg har tusindvis af fotos, som venter på at blive finsorteret, inden nogle af dem også ender her på bloggen.
Nok er min lange rejse slut, men jeg har rige muligheder for at vende tilbage i erindringen. Du er hjertelig velkommen til at følge med, når jeg fortæller mere fra både Argentina (og Uruguay og Brasilien), Cambodia og et par dage i Bangkok, som altid er vores hub i Sydøstasien. Lige her og nu må du dog nøjes med et lille fotoudvalg fra rejsen.
Klik på billederne for at se dem i større format
3 kommentarer til “Hjemkomst-blues”
Hej Bente,
Forstår godt din følelse, tror faktisk jeg har det sådan hver gang jeg kommer hjem fra en rejse.
Alle mine sanser keder sig, lige pludselig efter at have fået opleveler hver dag.
/Annette
Tak for din kommentar, Annette – skægt at du lige har skrevet et indlæg om næsten det samme 😉 . Det må ligge dybt i os med udlængsel …
En evig sygdom Bente uden kur 😉