Jamen, hvad så med din mand? Hold dog op, hvor har jeg hørt den replik mange gange! Sådan cirka halvdelen af de gange, hvor jeg de seneste måneder har fortalt nogen, at jeg rejser til Argentina i december og besøger min datter. Min datter, som er udvekslingsstuderende i Buenos Aires … og som ikke er min mands datter.
Jeg har aldrig gået spørgerne på klingen og afkrævet dem et svar på, hvorfor de stiller spørgsmålet (men det burde jeg måske?). Synes de, det er synd for Niels, at han ikke skal med? Synes de, man som ægtefæller bliver nødt til at dele sådan en oplevelse? Eller tænker de, at det bliver hårdt for ham at klare det hele selv derhjemme i 3 ½ uge? Jeg ved det ikke.
Men jeg ved, at Niels ikke synes, det er synd for ham. Og jeg ved, at han gerne ville være rejst til Argentina med mig, men at han også under mig oplevelsen alene, når nu han ikke selv har tid til at rejse i december. Og jeg er 100 % sikker på, at livet derhjemme ikke bliver den mindste smule hårdere, end han selv giver det lov til. Han skal på arbejde, jo. Men det skulle han jo også, selv om jeg var i Danmark. Han skal have mad, vaske tøj og (måske 😉 ) gøre rent. Men ambitionsniveauet for det, ved jeg, er han selv mand for at sætte.
Vi har ingen hjemmeboende børn, det har vi ikke haft i over 4 år. Og netop denne empty nester-status gør livet dejligt let, når ‘rejsebacillen’ har sat sig uhelbredeligt fast – ligegyldigt om vi rejser sammen, eller om det som nu blot er mig, der tager på tur. I vores dagligdag er der ingen børn, der skal hentes og bringes, passes og puttes, have lektiehjælp og varm mad. Så det kan heller ikke være børnepasning, Jamen, hvad så med din mand?-spørgerne har i tankerne.
Og helt ærlig, selv om vi så havde haft et par hjemmeboende børn, så kunne de jo sagtens have været alene hjemme et par uger sammen med deres far/stedfar (den model har vi såmænd prøvet for 10 år siden). For mænd kan klare mere på hjemmefronten, end mange kvinder forestiller sig. De gør det bare ikke (til kvindernes irritation) på kvindernes måde.
Jeg ved ikke, hvorfor spørgerne spørger. Men jeg ved, at sidegevinsten ved adskillelsen er et ordentligt skvæt Substral til parforholdet! Og det er jeg sikker på, Niels og jeg nyder godt af, når vi mødes igen … i Bangkok. For bagefter skal vi på et af vores fælles eventyr! Men mere om det senere …