Få rejsende laver et stop i Kampong Chhnang næsten midt i Cambodia. Og det er en skam, for det er helt specielt at opleve de 2 flydende fiskerlandsbyer, som ligger i Tonlé Sap-floden ganske tæt på byen.
Afstanden mellem Cambodias hovedstad Phnom Penh og byen Kampong Chhnang er kun små 100 km. Ikke desto mindre tog turen næsten 4 timer, da min mand Niels og jeg kørte den i januar 2017, og det var ikke (kun) den ældgamle, skrotningsmodne bus’ skyld. Der var en monsterstort vejarbejde og deraf følgende trafikkaos på hovedvejen ud af Phnom Penh – de var i gang med at udvide vejen. Så kilometer efter kilometer sneglede bussen sig så langsomt frem, at flere af passagererne smuttede af for liiiige at købe snacks eller tisse og uden anstrengelser indhentede bussen igen.
Men endelig lykkede det at komme frem til Kampong Chhnang by, som er hovedstad i provinsen Kampong Chhnang (sådan et navnesammenfald er der mellem alle provinser i Cambodia og deres hovedstæder). Kampong Chhnang er en søvnig by med omkring 45.000 indbyggere, og den ligger ved Tonlé Sap-flodens bred næsten midt i Cambodia. Der var én årsag til, at vi havde valgt at stoppe og overnatte i byen: Vi ville opleve de flydende landsbyer på floden.
At hyre en longtail-båd med redningsveste
Vi hyrede mr. Vanny, tuktuk-chaufføren, som kørte os fra bussen til vores guesthouse, og næste morgen stod han parat til at tage os på tur. Første stop var ‘havnen’ ved flodbredden, hvor man kan leje longtail-både, som sejler en ud til de flydende landsbyer, Phoum Kandal og Chong Kos. Tuktuk’en var end ikke stoppet, før en bådejer havde fået øje på os og øjnede en forretning. Hun kredsede om mr. Vannys tuktuk og blev ved med at spørge “You want boat? You want boat?”.
Det ville vi jo gerne, men vi ville bestemt også gerne vide, hvad det kostede. 20 US$ pr. snude, var svaret, men det var jeg ikke tilfreds med. Jeg havde læst, at en båd burde koste omkring 10 US$ pr. time, og da vi ville se begge flydende landsbyer, var det 2 timer. Efter en omgang prutten endte vi på 30 US$ i alt (ca. 208 dkr.), kvinden så tilfreds ud, så hun kunne sikkert have været presset mere på prisen. Nu kunne vi traske gennem dynger af affald ned til kvindens båd. Vi fik en redningsvest hver – men de var altså til at sidde på i bunden af den hårde træbåd (det var ikke første gang på vores Cambodia-rejse, at vi oplevede denne alternative brug af redningsveste!). Og så sejlede vi ud på Tonlé Sap-floden.
Klik på billederne for at se dem i større format
Lad dig ikke spise af med en sejltur, som ikke kommer ind i de flydende landsbyer ved Kampong Chhnang
Sejlturen ud til landsbyen Phoum Kandal tog ca. 20 minutter, og undervejs kunne vi studere livet på flodbredden og de mange huse bygget på pæle (første billede i galleriet herover). I regntiden stiger vandstanden i Tonlé Sap-floden voldsomt, så der er rigtig gode grunde til at bo højt. Eller til at bo i flydende huse, som de gør i Phoum Kandal og Chong Kos. Phoum Kandal starter helt inde ved flodbredden og breder sig ud i floden med det ene flydende hus ved siden af det andet. Chong Kos ligger ud fra flodbredden på den modsatte side af floden. Phoum Kandals beboere er etniske vietnamesere, i Chong Kos er de khmerer.
Vores bådkvinde blev ved med at sejle på ydersiden af Phoum Kandal, da vi var kommet ud til landsbyen. Men vi havde netop lejet en lille båd, fordi vi ville ind imellem husene – turen på ydersiden kan man få langt billigere med en stor båd, som der ikke er plads til i landsbyernes ‘vandgader’. Så Niels bad hende sejle ind i landsbyen. Hun gjorde det, men vi forstod nu, hvorfor hun havde forsøgt at lade være: For at komme ind i landsbyen måtte hun slukke motoren og i stedet stage sig frem. De 30 US$ havde været meget lettere tjent, hvis vi havde affundet os med at se på landsbyerne fra midten af Tonlé Sap-floden.
Phoum Kandal og Chong Kos i første parket
Men der var meget mere at se på, da vi bevægede os ind mellem de flydende huse. Dels husene i sig selv, som er af meget forskellig kvalitet og standard, fra det næsten nydelige til det faldefærdige, som man kan frygte ikke overlever næste regntid eller monsunvind. Dels livet i landsbyen, som vi fik adgang til i både øjenhøjde og først parket fra vores pladser (ovenpå redningsvestene!) i bunden af longtail-båden.
Her var mennesker, der arbejdede bl.a med deres fiskenet, kvinder, der vaskede tøj, og børn, der legede og badede i floden, nogen, der snuppede en lur i hængekøjen, som vist alle huse har. Her var flydende grøntsagsbåde og nogle med kolonialvarer, skraldebåden, en flydende pagode med det farverige, stribede buddhistisk flag, el-master af bambus (og parabolantenner på ualmindelig mange huse). Og her var masser af mennesker, der smilede og vinkede og kiggede mindst lige så nysgerrigt på os som vi på dem.
Ud over at være meget fotogene er de flydende landsbyer Phoum Kandal og Chong Kos også spændende at besøge, fordi den måde at bo på er så væsensforskellig fra, hvad vi (i hvert fald jeg) kender fra vores hverdag. Er du på vej med bus fra Phnom Penh til Battambang, kommer du lige igennem Kampong Chhnang. Jeg kan kun anbefale, at du gør holdt og besøger de flydende landsbyer.