En søndagsudflugt ud af Københavnsområdet bragte os millioner af år tilbage i tiden, da vi vandrede gennem Danmarks største menneskeskabte hul i jorden, Faxe Kalkbrud, hvor vandet i søerne er helt uvirkeligt blåt og udsigten næsten kridhvid.
Statsministeren havde kun lige smækket døren til Danmark (og fitnesscentrene) i den 11. marts, før min mand Niels og jeg indførte lange daglige gåture. Vi har været ude i naturen hver eneste dag og har som aldrig før iagttaget forårets komme dag for dag i de nærmeste skove. Vores daglige ture er på mindst 5 km, så der er løbet nogle kilometer i benene de seneste snart 2 måneder, og de såkaldte ‘coronakilo’ er ikke noget, vi har sat på listen over vores hverdagsudfordringer 😉
Selv om vi er gode til at variere ruterne (og til at finde steder, hvor få andre går), får vi også af og til brug for seriøs luftforandring og andre oplevelser end de nære. Så denne coronavirustid er også blevet en tid, hvor vi på fridage i højere grad end ellers tager på udflugt fra Københavnsområdet og ud i det nære Danmark (læs: på Sjælland). Den seneste tur var i søndags, hvor vi satte kursen mod sydøst og kørte til Fakse. Dagens mål var Faxe Kalkbrud.
Et nærmest eksotisk, hvidt landskab med azurblå søer
Faxe Kalkbrud er stadig en arbejdsplads, hvor der brydes kalk til mange forskellige formål lige fra vandrensning til produktion af bl.a. stål, mørtel, maling og papir. Men der er også fri offentlig adgang overalt i det 1,5 km2 store kalkbrud på eget ansvar. Nu var det heldigvis søndag, så de store maskiner og tekniske anlæg stod fredeligt hen, og vi behøvede ikke at passe på ikke at være i vejen. Derimod kunne vi nyde freden, en enkelt hare i spurt gennem området, fuglefløjt og et nærmest eksotisk, hvidt landskab med azurblå søer. Et landskab, som er skabt af mennesker, der har udnyttet den ressource, kalken, som naturen har skabt gennem millioner af år.
Mosdyr i Danien-tiden for 63 millioner år siden skabte grundlaget for kalk
Kalken i Fakse og på Stevns gav i 1847 navn til den geologiske tidsperiode Danien, den danske tid, en betegnelse der bruges af geologer i hele verden. Danien-tiden var for 63 millioner år siden, og dengang var Fakse-området dækket af 100 m dybt hav – og lå i øvrigt ikke, hvor det ligger i dag. Naturstyrelsen skriver i sin folder om Faxe Kalkbrud:
Havbunden var dækket af et få centimeter højt ”krat” af mosdyr. Mosdyr er små kolonilevende dyr, som lever af at filtrere næring fra havvandet. De små individer lavede et fælles kalkskelet, som kan ligne et grenet lille højhus eller et lille hullet net af små bolig er. Gennem tusindvis af år voksede mosdyrene op mod den næringsrige strøm og på den måde lykkedes det mosdyrene at danne 5-10 meter høje banker, som man i dag kan se omridset af i kalkbruddets vægge. Mosdyrskalk kaldes også limsten og findes flere steder i Danmark bla. på Stevns, Djursland og i Limfjordsområdet.
I folderen beskrives det også, hvordan gletschere i de senere istider, den sidste sluttede for 11.-12.000 år siden, bevægede sig over Danmark og skubbede, maste og pressede jorden. Da isen smeltede lå der et tyndt lag af moræneler oven på de sammenpressede lag. Selv i dag kan man se monæneleret som et mørkt lag mellem den hvide kalk og jordoverfladen.
Fossiljagt i Faxe Kalkbrud
Det er en ret speciel oplevelse at gå på tur gennem kalkbruddet, Danmarks største menneskeskabte hul i jorden. Men for nogen ligger den største oplevelse i muligheden for at finde fossiler her. I Danien-tiden var der nemlig også steder i det dybe hav, hvor der var et koldt koralrev. Nogle steder var revet op til 30 meter højt, og det var hjemsted for et rigt dyreliv af bl.a. krabber, snegle, søpindsvin, blæksprætter, hajer og krokodiller. Koraller og havdyr kan man i dag finde som forsteninger i bruddets vægge. Niels og jeg sprang fossiljagten over, og man skal også helst være udstyret med hammer og mejsel for at få noget ud af det.
Kalksten i kirker, også den af marmor
Mennesker har brudt kalk i Fakse i mange hundrede år, præcis hvor mange ved man ikke. Men der er fundet Faksekalk i bygningssten i kirker fra middelalderen. Den hårde kalk blev hugget fri med håndkraft i mindre brud, som senere blev samlet. I 1860’erne blev der anlagt en jernbane ned i bruddet – først hestetrukken, senere dampdreven – og det blev lettere at transportere kalken væk.
Og i 1884 stod finansmanden C.F. Tietgen i spidsen, da virksomheden Faxe Kalk A/S blev dannet. Tietgen var også den, der sørgede for, at det kuldsejlede byggeri af Marmorkirken i København i 1894 endelig blev færdiggjort, 145 år efter at den første (marmor)sten var lagt. Og Marmorkirken består jo slet ikke kun af marmor, men også af – ja, rigtigt gættet – kalksten fra Fakse.
I Tietgens tid var der over 200 mand beskæftiget i Faxe Kalk. I dag er Faxe Kalk A/S en del af Lhoist-gruppen og har 65 ansatte.
Få en god udsigt over Faxe Kalkbrud fra Prismet
På kanten af kalkbruddet ligger Geomuseum Faxe, som af gode covid19-grunde var lukket. Men ganske tæt på museet og lige ud for det nærliggende vandrehjem finder du Prismet, en overdækket udsigtsplatform, der stikker ud over skrænten. Herfra er der et flot overblik over hele området – og det hele blev ikke grimmere af, at det var solskin forleden.
Vi brugte ca. 1,5 time på at gå på opdagelse og fotografere nede i Faxe Kalkbrud og oppe på skrænterne. Men vil du også på fossiljagt, skal du nok bruge mere tid. Og tag endelig madpakke med på din tur, der er borde og bænke flere steder oppe i nærheden af Prismet.
Fra vores bopæl en smule nord for København tog det på denne tidlige søndag formiddag ca. 50 minutter at køre til Faxe Kalkbrud. Vi var glade for, at vi var kommet nogenlunde tidligt af sted, for der var ganske få besøgende, da vi ankom, både lokale hundeluftere og enkelte udflugtsfolk som os. Men ved middagstid tog strømmen af besøgende til, dog var der på ingen måde overfyldt.
Vores gåtur rundt i kalkbruddet blev kun på lidt over 3 km, men det havde regnet de foregående dage, så det tog lidt af fornøjelsen ved det ellers spændende sted. For vi endte med at gå omkring med tykke, fugtige kalkmasser klæbende til vores vandresko (husk i øvrigt praktiske sko til dit besøg). Så for at få lidt flere kilometer i benene, snuppede vi en ekstra gåtur i Vallø Slotspark på vejen hjem. Det kan jo ikke nytte noget, at vi sløser med længden på conoravirustidens gåture 😉
Bonusinfo
Hvis du tager på udflugt til Faxe Kalkbrud, så hent Naturstyrelsens folder om den geologisk vandrerute i bruddet.
2 kommentarer til “En rejse millioner af år tilbage i tiden i Faxe Kalkbrud”
Kære Bente Hoffmann.
Jeg er ved at revidere min bog om Nivaagaard Teglværks Rinngovn (opfundet i 1859 af tyskeren Frederik Eduard Hoffmann).
Jeg skal lave et par sider om Kalk og mørtel og mangler et billede fra et kalkbrud. Jeg har brækket foden og kan ikke køre bil, så jeg har lidt svært ved at selv at tage til Køge og tage billedet. Er det sådan jeg må anvende et af dine billeder uden mennesker.
Beklager det sene svar – jeg har ikke meget fokus på bloggen mere.
Vi kan nok godt finde ud af noget med et foto. Vær rar at sende mig en mail på post@bentehoffmann.dk. Angiv bogens titel samt hvilket foto, du gerne vil anvende og i hvilken opløsning.