Vi har været i Cambodia i 10 dage nu – og det har ikke udviklet sig til en kærlighedshistorie. Niels og jeg startede i Siem Reap, rejste videre til Sra Em mod nord, fortsatte til Stung Treng, som ligger, hvor Mekong- og Sekongfloden mødes, og har de seneste dage opholdt os i Ban Lung mod øst ca. 70 km fra den vietnamesiske grænse.
Den første uge havde vi ikke én eneste hvor er det godt, vi er rejst til Cambodia-oplevelse. Ban Lung har hjulpet lidt på det.
Dyre oplevelser og reserverede mennesker
Jeg vil ikke udelukke, at al den tid, vi tidligere har tilbragt i Myanmar, ‘ødelægger’ vores oplevelse her. Gadeliv, markeder, livet ved floden og alt det andet, som er eksotisk for vesterlændinge, ligner det, vi allerede har set masser af. Men befolkningen i Cambodia er langt mindre smilende og imødekommende, nogle steder nærmest afvisende. Måske fordi de ser flere turister, end burmeserne endnu gør.
Cambodia er også dyrere at rejse i, end vi havde regnet med. Samtidig er vores oplevelse indtil videre, at her er forholdsvis lidt at se og opleve. I hvert fald her ude østpå, hvor vi har været i snart en uge. De fleste ting handler om at komme ud at sejle, cykle eller trekke i 1-3 dage. Og turguiderne er ikke blege for at tage både 40, 60 og 90 US$ (eller mere) for en dags oplevelser for 2 personer. Priser, som ikke er til diskussion. Det bliver altså hurtigt en meget dyr ferie!
Klik på billederne for at se dem i større format
En alternativ infrastruktur i Cambodia
Vi betaler også langt mere for transport her end i fx Myanmar. Og infrastrukturen, vi indtil videre har oplevet, er … skal vi kalde den alternativ. Hovedvejene er okay gode, men køretøjerne er af svingende (ældre) kvalitet. For en uges tid siden var vi med en delt taxi (en helt almindelig personbil), hvor vi var 4 europæere på bagsædet (!!) og 2 cambodianere på forsædet ved siden af chaufføren. Heldigvis skulle vi kun 50 km – og vi havde meget mere plads dér end i den overfyldte minibus, vi havde kørt i de første timer af rejsen (jeg har stadig et blåt mærke på det ene knæ fra den tur, så lidt plads var der til sædet foran!). Den rejse kostede os 20 US$ pr. person (ca. 144 dkr.).
På tur med traktordæk og høns
Underholdningsværdien var langt højere dagen efter (og prisen lavere), hvor vi skulle videre til Stung Treng og steg på en gammel, møgbeskidt minibus i Preah Vihear by for at køre de sidste 200 km. Eller rettere … vi kunne først stige på, da nogle af sæderne var sat ind i bussen igen (den havde tydeligvis været brugt til varetransport). Men så havde vi også et traktordæk stikkende ud under sædet (bagved lå et mere), og foran havde jeg en rissæk, jeg kunne sætte fødderne på 😉
Den gamle minibus, som susede ud ad vejene med fuld fart, havde 11 passagersæder. Men da vi var flest ombord, var vi 18 voksne (vi var de eneste udlændinge), 2 småbørn, 3 små høns … og så selvfølgelig chaufføren. Og massevis af pakkenelliker, også diverse pakker som skulle fra A til B uden ledsager på rutebilfacon. Bagpå minibussen var der bundet en motorcykel fast, men pudsigt nok var der intet på taget. Turen med den minibus kostede os 5 US$ pr. snude, men så havde vi også betalt 10 US$ hver for at køre de første 75 km af turen i delt taxi (dog ikke overfyldt). Altså ca. 108 dkr. hver for at køre ca. 275 km fra Sra Em til Stung Treng. Og vi brugte næsten 4,5 time på turen. Det er en forholdsvis høj pris for transport i Sydøstasien.
God og velsmagende khmer-mad
Khmer-maden er god, og vi guffer den i os med fornøjelse (og undgår alle de vestlige retter, som (alt for) mange steder er på spisekortet). I Siem Reap brugte vi nogle timer på at lære at lave et par retter khmer-mad på en cooking class på en restaurant. Det skal vi nok få fornøjelse af, når vi kommer hjem 😉
Prisen for mad varierer meget alt efter, hvor mange turister der er på netop det sted. Men oftest må vi af med 4-5 US$ for en hovedret og ca. 1 US$ for en dåse Angkor Beer eller Cambodia Beer.
Siem Reap = Foreigner City
Måske ødelagde vi vores møde med Cambodia ved at starte vores rejse i Siem Reap. Allerede fra tuk-tuk’ens bagsæde på vej ind fra lufthavnen fik vi bekræftet, hvad vi på forhånd havde læst om: byen er en turistmagnet uden mage. Sjældent har jeg set så mange kæmpestore (dyrt udseende) hoteller (i øvrigt næsten alle med enorme, kitschede, lysende juledekorationer udenfor (hvad pokker laver snemænd og julemænd i tykke støvler her i 30 graders varme?!)).
Og sjældent har jeg set så mange butikker med lædervarer, silke, træarbejder, smykker og sovenirs, alt rettet mod turisterne. Det ser nærmest ud, som om Siem Reap kun er ekspanderet fra sin oprindelige bykerne for at kunne skaffe plads til turistindustrien. Og det er en industri. Angivelig er halvdelen af byens 175.000 indbyggere beskæftiget inden for turisme. I øvrigt har vi nu lært, at nogle cambodianere er holdt op med at kalde byen Siem Reap. De har omdøbt den til Foreigner City!
Når nu vi hader overturistede steder, og når vi nu på forhånd vidste, at det ville Siem Reap være, hvorfor pokker valgte vi så at rejse dertil? Af samme årsag som alle de andre rejser dertil: Angkor Wat og alle de andre gamle templer i Ankor-området. Der er faktisk en hel del turister, som vælger ikke at se andet af Cambodia.
Unesco verdensarv og turistmagnet Angkor Wat
Angkor Wat og de øvrige tempelruiner i Angkor Thom er interessante, og det er fascinerende, at man har været i stand til at bygge sådanne bygningsværker i det 12. århundrede. Angkor Wat er på Unescos verdensarvliste. Vi brugte 2,5 dag på at besøge de fleste af de gamle templer, skrumlende fra sted til sted i en tuk-tuk (eller remork-moto, som den hedder i Cambodia).
Klik på billederne for at se dem i større format
Men så havde vi også fået nok. Helt nok. Med risiko for at lyde som en ignorant (løber gerne risikoen 😉 ), så er det heller ikke mere spændende. Der er nuanceforskelle i templerne, men man skal vist være mere end almindeligt interesseret for at falde i svime over det. Vi syntes mere, at vi fik deja-vu-oplevelser fra tempel til tempel. Noget siger mig, at vi ikke var de eneste, der havde det sådan – mængden af træt udseende, svedende turister med tomme blikke var stor.
Og turister var der mange af! Som i: ulideligt mange. Især i Angkor Wat, hvor det visse steder var svært at bevæge sig fremad pga. menneskemængden. Af de 4.775.231 udenlandske turister, der besøgte Cambodia i 2015 (de 9.369 var fra Danmark), lagde de 2,1 million vejen forbi Angkor Wat (iflg. Tourism Statics Report fra Cambodias turistministerium (okt. 2016)). Der er altså en årsag til, at vi syntes, der var trængsel.
Videre mod Phnom Penh
I morgen kl. 6 går turen videre til Cambodias hovedstad Phnom Penh. En tur på omkring 8 timer … med minibus. Er spændt på kvaliteten (og indholdet) af det køretøj 😉 Og på om Phnom Penh mon kan give os oplevelser, som passer mere til vores temperament og gør os en smule mere begejstrede for at have valgt at tilbringe hele januar 2017 i Cambodia …