I 1937 vandt arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller den arkitektkonkurrence, der skulle give Aarhus et nyt og større rådhus. De 2 arkitekters funktionalistiske bygning er smuk og stilren, og jeg nød at besøge den for nylig. Kig med indenfor her.

Jeg kan ikke fortænke dig i det, hvis du troede, at rejsebloggen Bentes rejser havde drejet nøglen om og var forsvundet ud i cyberspaces grumsede tåger. For det er meget længe siden, der sidst er postet et indlæg her, men livet udenfor skærmens blålys har slugt al min tid. Og det har desværre ikke drejet sig om rejser. Og dog, et par enkelte dage har jeg faktisk været på en lille rejse – og den tur førte mig blandt andet til Aarhus.

Den attraktion, jeg oftest besøger i Aarhus, er kunstmuseet ARoS (og her var jeg såmænd også på denne Aarhus-udflugt). Men gennem længere tid har det stået højt på min to do-liste, at jeg ville opleve den arkitektoniske perle Aarhus Rådhus, som Arne Jacobsen og Erik Møller tegnede i slut-30’erne. Interessen for sådan et rådhusbesøg var bestemt ikke blevet mindre, efter jeg selv er begyndt at lave guidede ture i Arne Jacobsens arkitektur.

Rundvisning på Aarhus Rådhus
Heldigvis var min mand Niels og jeg denne gang i Aarhus på en af de dage, hvor der er rundvisninger på rådhuset. Man kan sagtens besøge Aarhus Rådhus på egen hånd, men der er dele af rådhuset, som kun er offentligt tilgængelige, hvis man er i selskab med en guide. Det gælder byrådssalen og vielseslokalet og – ikke at forglemme – tårnet (som slet ikke skulle have været opført. Men mere om det senere). De steder ville vi ikke gå glip af, så vi sprang på en rundvisning.

Et rådhus tegnet af funktionalister
I 1937 deltog 53 forskellige projekter i den arkitektkonkurrence, som Aarhus Byråd udskrev, da man havde brug for et større rådhus. Det var de 2 unge arkitekter Arne Jacobsen og Erik Møller, der vandt konkurrencen. Arne Jacobsen var 35 år, men havde allerede et imponerende cv af bygningsværker fra de 10 år, han havde været arkitekt, bl.a. Bellavista-bebyggelsen og Bellevue Teatret i Klampenborg. Erik Møller var 27 år, ansat på Jacobsens tegnestue og havde kun været færdiguddannet i 2 år.

Selv om dommerpanelet var begejstret for Jacobsens og Møllers projekt, skulle der en række ændringer til, før alle var tilfredse. Det vakte bl.a. et ramaskrig i Aarhus, at byens nye rådhus ikke var født med et tårn. De 2 arkitekter arbejdede med funktionalisme, en stilretning, som Jacobsen havde været fascineret af siden 1920’erne, og som han havde været med til at introducere i Danmark. Funktionalismen tog udgangspunkt i det moderne industrisamfund og nye teknologier, og de arkitektoniske forbilleder var oceandampere, flyvemaskiner og biler. Alt det nye og moderne. Det betød rene linjer, og at al pynt og unødig dekoration skulle væk. Og hvilken praktisk funktion havde et rådhustårn?

Tårn og marmorbeklædning skulle gøre rådhuset mere monumentalt
Arkitekterne måtte revidere deres design, hvis de ville se rådhusbyggeriet realiseret. Så på ganske få uger ændrede Jacobsen og Møller tegningerne – og opnåede i november 1937 byrådets godkendelse af projektet. Der var 2 væsentlige, men udelukkende kosmetiske, forskelle på det første og det andet projektudkast: Et tårn på 60 meter. Og at hele rådhusbygningen i jernbeton (som var funktionalisternes favoritmateriale i 30’erne) skulle beklædes med lysegrå marmor fra Porsgrunn i Sydnorge. Den lysegrå norske marmor blev et af Arne Jacobsens yndlingsmaterialer, og han brugte den også bl.a. i sit allersidste bygningsværk, Nationalbanken i København.

Men hvorfor denne ændring af facaden? Jo, der havde også været protester over, at det første projektudkast ikke var imponerende og monumentalt nok. Byen, der få år forinden havde fået Danmarks første universitet udenfor København (det var i 1928), kunne da ikke have et rådhus i ordinær jernbeton, mente man.

Rådhuset blev indviet i 1941 – efter en del forhindringer
Da rådhusbyggeriet gik i gang, indtraf der flere forhindringer. En af dem var 2. verdenskrigs udbrud og den deraf følgende mangel på materialer. Men mod alle odds blev byggeriet færdiggjort, og i juli 1941 blev Aarhus Rådhus indviet, ved 500 års jubilæet for Aarhus’ købstadsrettigheder. Aarhus Rådhus blev fredet i 1995. Hvis du er interesseret, kan du læse mere om rådhusets tilblivelse på Aarhus Kommunes hjemmeside.

Langt det meste af Aarhus Rådhus’ interiør og de fleste møbler er designet af møbelsnedker og -designer Hans J. Wegner. Måske kender du Wegner for hans mest berømte møbel, Den runde stol fra 1949? Indretningen af rådhuset var Wegners første store opgave, og den blev løst i tæt samarbejde med Jacobsen og Møller.

Gennem rådhuset og op i tårnet
Efter at have været på tur rundt i Aarhus Rådhus må jeg indrømme, at jeg holder mere af dette stilrene og afdæmpede rådhus end af hovedstadens nationalromantiske og überudsmykkede ditto fra 1905. Der er en anden ro over denne bygning, og det tiltaler mig.

Jeg kunne fortælle meget mere om rådhuset i Aarhus, men jeg vil begrænse mig til en stak billeder (med lidt ord til). Nogle af billederne er selvfølgelig fra tårnet, for det er en oplevelse i sig selv at komme derop og kigge på Danmarks næststørste by fra oven. Det var nu en god idé, at det rådhus fik et tårn …

Byrådssalen med vægge af cubamahogni, gulvtæppe med Aarhus-kort, møbler designet af Hans Wegner og borgmesterportrætter på væggene. Til venstre er Michael Kviums portræt af Nicolai Wammen (2013).
Detalje fra vielseslokalet. Her har kunstneren Albert Naur, der dekorerede væggene i 1943, diskret sat sin signatur i blomsterne.
Thorvald Hagedorn-Olsens vægmaleri Menneskesamfundet (1939-1947) i rådhusets foyer.
Hvis jeg betrager Aarhus lidt fra oven, sker det normalt fra Olafur Eliassons ‘Your Rainbow Panorama’ på toppen af ARoS. Fra rådhustårnet ser ARoS lidt lille ud …
Nogle af rådhustårnets 48 klokker. Den mindste af tårnets klokker vejer 8 kg, den største klokke 2.240 kg. Det er ikke helt behageligt at befinde sig i tårnet, når klokkerne ringer (og jo, vi oplevede det!).

Jeg kan kun anbefale, at du besøger rådhuset, næste gang du er i Aarhus. Som skrevet må man godt gå rundt på egen hånd, men oplevelsen bliver større sammen med en guide, som både kan åbne døre og fortællinger.

 

Rundvisning på Aarhus Rådhus

Foreningen Aarhusguiderne udbyder rundvisninger på Aarhus Rådhus. På omvisningerne kommer du også steder hen, som ikke er tilgængelige, hvis du selv går på opdagelse i bygningen, fx byrådssalen og tårnet. I sommerperioden er der guidede ture tirsdag, torsdag og lørdag, resten af året kun om lørdagen.

Find tider og priser på Aarhusguidernes hjemmeside

 

Zoom ind på Aarhus Rådhus
Tagged on:                                 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.