Kategorier
Norge Rejseforberedelse

6 gode råd om at vandre til Preikestolen i Norge

Jeg er ikke vandrer, men efter mine oplevelser på Preikestolen i Norge forleden, har jeg alligevel lyst til at give nogle gode råd om den krævende tur op i fjeldet. Måske kan rådene hjælpe dig til at afgøre, om du skal besøge fjeldplateauet eller ej.

Som jeg skrev forleden, er Preikestolen (Prædikestolen) eller Pulpit Rock, som den hedder på engelsk, en stor turistattraktion, som promoveres kraftigt overalt i Stavanger og omegn. Omkring 300.000 besøger årligt Preikestolen. Men når man er ude på sporet i fjeldet, ser det ud, som om det er en overraskelse for mange, at det er en lang og krævende tur i fjeldet.

Indrømmet så havde jeg heller ikke selv 100 % forstået, hvor stabadserende vandreturen er, og hvor mange mennesker den tiltrækker, før jeg var der. Og jeg havde endda lavet en del research inden afgang.

Efter at have vandret til Preikestolen lyder mine råd til dig, der overvejer at gøre det samme, derfor sådan

1. Tag din fysiske form (eller mangel på samme) alvorligt

Vandreturen til fjeldplateauet Preikestolen er på små 4 km hver vej, og nettostigningen er 350 meter. Det er en krævende tur af i snit 4 timers varighed tur/retur, og den stiller noget større krav til dig og din kondition end en slentretur i skoven.

Sporet (trail’et) er velafmærket, og det er blevet forbedret af nepalesiske sherpaer inden for de seneste år. Men det betyder ikke, at det er et lettilgængeligt spor. Her er ikke plane stier, derimod består en stor del af de små 4 km op (og det samme ned igen) af store sten, som du bevæger dig imellem. Du skal hele tiden være opmærksom, så du udvælger de bedste trædesten og ikke mister balancen.

På en stor del af turen op til Preikestolen ligner sporet dette

På lange stræk danner stenene ujævne trapper, hvis trin nogle steder er temmelig høje (og glatte, når de er våde). Og stigningen er stejl flere steder. Der er et par korte stræk på i alt nogle hundrede meter, der består af skæve træbroer gennem et plant område.

Mens min mand Niels og jeg var på vej op, så vi en enkelt person, som vendte om ret hurtigt og begav sig nedad igen. Men vi så mange, mange flere, som ikke havde den selvindsigt og kæmpede sig op – til fare for sig selv og andre.

Hvis du er i dårlig form og ikke er vant til at bevæge dig og motionere (eller hvis du har problemer med knæ og hofter), skal du droppe vandreturen. I stedet for kan du sejle ind i Lysefjord og se Preikestolen nedefra. Et cruise tager et par timer fra Stavanger og koster et par hundrede norske kroner.

2. Gå ikke ned på udstyr, når du vandrer til Preikestolen

Når du har besluttet dig for, at din fysiske form er i orden til at vandre til Preikestolen, så sørg for, at dit udstyr også er i orden. Solide sko, som du står godt fast i, er et must. Jeg har letvægtsvandresko (ligner løbesko), og de klarede turen okay, men en vandrestøvle med støtte op om anklen havde været endnu bedre. Fordelen ved vandresko frem for løbe-/kondisko er, at deres såler er mere skridsikre. Desuden føler du ikke spidse sten m.m., når du går over dem.

Vandreturen mod Preikestolen er næsten lige startet. Trøjen er stadig på og vandrestaven ikke taget op af rygsækken. Preikestolen Fjellstue samt parkeringsplads ses i baggrunden

Tag tøj på i lag, så du kan regulere varmen. Jeg fik hurtigt varmen (selv på en kølig julimorgen) af de fysiske udfoldelser, og en stor del af turen mod toppen havde jeg kun T-shirt på sammen med mine outdoor-bukser. Men da vi nåede Preikestolen og dens 604 meter over havet, var køligheden ikke til at overse. Og så var det godt at kunne tage trøjen på igen. Desuden havde jeg en tynd regnjakke med, og den kom i brug, da det regnede på nedturen fra toppen (jeg var også glad for, at jeg havde regnslaget til min rygsæk med!). Regnjakken kunne også have været brugt som vindtæt skjold, hvis jeg havde haft brug for det.

Vandrer du på andre tidspunkter end midt på sommeren, stiller det selvfølgelig meget større krav til dit tøj og dine sko, end hvad jeg beskriver her.

Jeg ved af erfaring, at jeg har svært ved at gå nedad, især når terrænet er stejlt og ujævnt. Derfor har jeg købt en sammenfoldelig vandrestav. Og jeg elskede simpelthen den vandrestav på turen til Preikestolen – både op og ned. Vandrestaven hjælper mig med balancen og stabiliserer min gang. I øvrigt så jeg, at man kan leje vandrestave og andet udstyr ved Preikestolen Fjellstue, hvor sporet starter.

3. Husk mad og drikke

Fysisk udfoldelse kræver energi, så husk at pakke mad og snacks i rygsækken (jeg så folk, der bar provianten i net eller plastikposer – det kan ikke anbefales, for turen til Preikestolen er ingen skovtur. Du har brug for at have dine hænder fri). Sørg også for at have vand med (men jeg tror ikke, det er nødvendigt med ½ liter øl 😉 Så ellers en ældre mand, der belønnede sig selv med sådan en, da han nåede Preikestolen). Men drik ikke mere vand end nødvendigt: Der er kun toiletter ved parkeringspladsen ved Preikestolen Fjellstue.

Nå ja, og tag så for pokker dit affald med dig ned igen, når du er færdig med at spise og drikke!

4. Tjek vejrudsigten

Du kan vandre til Preikestolen hele året, men hovedsæsonen er fra april til oktober. Ligegyldigt hvornår du planlægger at vandre turen, er det dog meget vigtigt, at du tjekker vejrudsigten. Er der udsigt til dårligt vejr, så drop turen.

Er det regnvejr, så lad være med at påbegynde vandreturen. Som skrevet begyndte det at regne, da vi skulle til at vandre ned fra fjeldplateauet. Vi havde tjekket vejret på Yr inden afgang, og hos den norske vejrtjeneste lød meldingen, at risikoen for regn var lille. Men vejret i fjeldet kan være svært at forudsige.

Det regnede stille, roligt og kontinuerligt i en lille time (altså på ca. halvdelen af nedturen). Klipperne blev glatte af regnen, og det blev endnu sværere at gå. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke brød mig om det!

5. Tag så tidligt af sted som muligt

Niels og jeg havde overnattet i Stavanger, så vi skulle med færgen Stavanger-Tau. Sejlturen tager små 40 minutter. Fra kajen i Tau tager det en lille halv time i bil til Preikestolen Fjellstue, hvor sporet starter. Der kører også busser mellem Tau og fjeldstuen. Selv om vi havde nået færgen kl 7.20 i Stavanger, var vi først klar til at starte vores vandretur kl. 8.37. Og det var for sent, forstod vi snart.

[Opdatering: Der er ikke længere færgeforbindelse Stavanger-Tau. Er du i egen bil, så benyt i stedet den 14 km lange, undersøiske Ryfylketunnelen. Der kører også busser fra Stavanger til Preikestolen.]

Selv der kl. lidt i 9 var der masser af mennesker, som var på vej mod Preikestolen. Men vi blev hurtigt fordelt ud over sporet, da folk jo bevæger sig i forskelligt tempo, og menneskemængden var ingenting i modsætning til, hvordan det blev senere. Da vi begyndte nedstigningen ca. kl. 11.15, var mængden af mennesker på vej op stærkt stigende. Og vi havde ikke vandret længe, før sporet var trafikeret som en motorvej i myldretid.

Det regnede, det myldrede med mennesker, og jeg er ikke stærk i nedstigning. En virkelig dårlig kombination! Folk masede og skubbede, mange trak ikke ind til siden, når de mødte modgående og virkede faktisk ret ligeglade med, at der var andre end dem selv på sporet. Hold op, hvor jeg drømte om et drys betænksomhed og høflighed hist og pist.

Den nedtur stressede mig. Også i den grad! Og diverse skrækscenarier passerede revy for mit indre blik. Sådan nogen med hårde, stejle fald og brækkede ben … for eksempel. Heldigvis kom jeg ned i ét stykke, helt uden skrammer (og kun med lidt ømme knæ og lår), og kunne ånde lettet op.

Men havde jeg vidst, hvad jeg ved i dag om den tætte trafik på sporet, havde jeg valgt at tage en meget tidligere færge, fx den kl. 5.15 fra Stavanger (eller at overnatte så tæt på sporets start som muligt). For en start et par timer tidligere havde givet en meget behageligere tur, hvad mængden af mennesker angik.

6. Brug den tid, der er nødvendig

Da vi igen kom ned til parkeringspladsen ved Preikestolen Fjellstue, mødte vi en lille gruppe danskere. “Har I været deroppe?” spurgte en midaldrende mand (altså en i vores aldersklasse 😉 ). Det kunne vi svare bekræftende på.

“Hvor længe tog det?” ville han vide. “Vi har brugt 4 ½ time alt i alt,” svarede jeg og tilføjede “men vi fotograferer en del undervejs.”

“Nå. Ja, vi har afsat 2 timer,” sagde han målrettet. Han stod nærmest lige ved siden af informationsskiltet, hvor der står 2 + 2 ved siden af piktogrammet af en vandrer.

Jeg ved af gode grunde ikke, hvor lang tid disse danskere brugte på at besøge Preikestolen, men 2 timer kan det kun gøres på, hvis man løber (det gør nogen!). Og starter man først kl. 13, bestemmer man ikke selv sit tempo på grund af myldret på sporet.

Mit råd er, at du lader være med at have en bagkant, når du vælger at besøge Preikestolen. Giv dig selv lov til at bruge den tid, du har brug for. Til at vandre, til at stoppe og fotografere, til at holde pauser og til at nyde udsigten på fjeldplateauet. Det er stressende nok med alle de mennesker, du behøver ikke at tilføre flere stressfaktorer til turen.

God fornøjelse med din vandretur til Preikestolen 🙂

 

Bonusinfo

Visitnorway har samlet række god sikkerhedsråd til alle, der vil vandre til Preikestolen – eller vandre i Norge i det hele taget.

Læs Sikkerhed på din vandretur til Preikestolen eller se den korte film med gode råd

 

30 kommentarer til “6 gode råd om at vandre til Preikestolen i Norge”

Mange tak for kommentar, Annette. Min ambition har i hvert fald været at give en realistisk beskrivelse af turen op til Preikestolen – sådan som jeg oplevede den. Niels, min søde mand, synes dog, at jeg får turen til at lyde hårdere, end (han synes) den var. Men han er også bedre til det der ‘bjerggederi’ end jeg 😉

Svar

Rigtig gode råd Bente! Jeg kan absolut anbefale at begynde at vandre så tidligt som muligt. Vi valgte for to år siden at bo i Preikestolen Fjellstues hostel (hvilket i øvrigt var virkelig fint!), og så begynde at vandre lidt før kl 7. Det betød at vi havde Preikestolen stort set for os selv, og vi mødte først de store grupper på nedstigningen.
Camilla | http://cammi.dk

Mange tak for din kommentar, Camilla. Det, I gjorde, lyder som det helt rigtige! Og bedre end at tage meget tidligt fra Stavanger (siger B-mennesket 😉 ). Det må have været fantastisk at være på Preikestolen næsten alene.

P.S. Jeg tror i øvrigt, jeg er røget i spamfilteret på din blog 🙁 Lagde en kommentar i går, som aldrig blev synlig.

Svar

Gode råd! I den grad grund til overvejelse! Virker generelt som om folk glemmer den fysiske del, når de vil ud og se alle de natur aktioner som er kommet sådan på mode. Har læst mange… MANGE historier om folk, der tror de bare lige skal hike Machu Picchu fordi det skal “man” jo… Det er en så bare lige en 4 dages hike i bjergene.

Btw. er jeg stor fan af ham med øllen! Hvor genialt at ville slæbe en øl på en 2 timers hike! 😀 Haha.

Ha ha … ham med øllen – var bare lidt for meget, Rebecca. Men rart for ham, at han nu har én fan 🙂

Jeg har en idé om, at folk simpelthen ikke sætter sig ind i tingene – de bliver bare fascineret af (eksotiske) steder og vil derhen … godt hjulpet på vej af Instagram m.m. Jeg vidste da heller ikke meget om vandreturen til Preikestolen, da jeg fandt på, at jeg ville derhen. Men jeg var (nogenlunde 😉 ) med på, hvad jeg gik ind til inden afgang. I øvrigt vidste jeg da heller ikke, at det kræver 4 dages hike at komme til Machu Picchu 😉

Svar

Fedt med nogle gode råd – tak for det 🙂 Vi skal besøge Preikestolen næste år med vores to hunde og jeg vil gerne forberede os så godt som muligt. Jeg tænker, vi skal stå op midt om natten eller gå sent og overnatte i telt deroppe, for at undgå alle de mennesker 🙂

Bettina og uldtotterne / http://www.webreakaway.dk/

Tak for din kommentar, Bettina 😉

Hvis jeg skulle vandre til Preikestolen igen, ville jeg gøre som Camilla (se kommentar herover), nemlig overnatte i Preikestolen Fjellstue (eller et andet sted i nærheden). Jeg har også læst om folk, der camperer deroppe – og tager fede solopgangsbilleder 😉 – men personligt ville jeg gerne være fri for at slæbe udstyr helt til toppen (og ned igen).

Vi så i øvrigt en hel del mennesker, der havde hunde med, så det er der vist intet problem i, så længe de er i snor.

God tur, glæder mig til at læse om den … til næste år 😉

Svar

Kære Bente .
Tak for grundig og meget brugbare info om Preikestolen. Jeg vil gerne prøve den tur. Hvordan er ruten, hvis man har lidt højdeskræk? Er ruten sikker ,- eller går man på kanten af dybe afgrunde?

Kære Lene – jeg tror, du vil føle dig udfordret en del steder, når du kommer nær toppen af Preikestolen, hvis du har lidt højdeskræk 😉 Her kommer man altså ret tæt på kanten. Men jo, ellers virker ruten sikker.

Jeg ved ikke, om du også har læst mit andet Preikestolen-indlæg, https://bentesrejser.dk/preikestolen-storslaaet-turistmagnet. Men heri kan du i hvert fald læse, at det, der skræmte mig mest på toppen (nær kanten), var alle de mennesker, der fjumrede uopmærksomme rundt med smartphones.

God tur … hvis du tager af sted 😉

Svar

Har lige været der oppe på en smuttur med en kollega da vi var blevet sendt op til Odda og skulle lave generator på et skib. Meget smuk by/fjord. Der efter sejlede vi til Husnes og der fra skulle vi køre til Risavikan og med færge til Hirtsals. Men kørte en lille omvej for at komme til Preikestolen.
Den var noget hårdere at bestige end jeg regnede med. Tænke det kunne vi da snildt klarede. Jeg blev klogere.
32 grader høj sol skind, dårlig kondi.
Klarede turen der op på 1,5 time. Og 1 time ned. Jeg lage også hårdt ud, og det fortrød jeg.
Det er den første halv det der er hårdest og de mange mennesker man skulle undvige gjorde det ikke nemmere.
Havde kun taget en 1/2l vand med skulle have haft 1 1/2l med.
Var godt dehydreret da jeg kom ned.
Det var det hele værd. Udsigten og landskabet er helt fantastisk.
Kæmpe oplevelse for livet.

Tak for at dele din oplevelse af turen til Preikestolen, Allan. Ja, du skulle vist have haft mere vand med 😉 Men godt, at det gik alligevel. Jeg kan godt forestille mig, at det er hårdt at vandre turen i 32 graders varme! Så godt var vejret ikke, da jeg var der sidste år – men enig, det er under alle omstændigheder en fantastisk og smuk oplevelse.

Svar

Hej Jeg har været på Predikestolen i uge 30 i 2018 En fantastisk tur Jeg vil tilråde at have gode vandresko på og tøj tilpasset temperaturen Jeg er 71 år men i god kondition Turen var hård og dagen efter var mine lår lidt ømme. Man skal hele tiden være opmærksom på hvor man træder. 2 timer op og 1time og 25 min ned
Folk var meget hensynsfulde, stoppede op og lod dem der var hurtigere komme forbi. Det eneste der undrede mig var dem der havde hund med Jeg så en glide og lande på maven og en anden fik sin pote ned mellem to sten og det lød til at det gjorde ondt
Denne tur kan ikke beskrives Men skal prøves for at forstå den eufori der præger en når man står på toppen og når man er nede igen Birthe

Tak for at dele din oplevelse af turen til Preikestolen, Birthe. Dejligt at høre, at folk var hensynsfulde, da du var ude på vandreturen – for det var alle bestemt ikke, da jeg vandrede sidste år. Og hatten af for, at du snuppede turen som 71-årig! 🙂

Svar

Hej Rikke – det er gratis at vandre ad ruten til Preikestolen 🙂 Men der er en afgift for at parkere på parkeringspladsen ved Preikestolen Fjellstue.

Svar

Tak for at dele dine oplevelser. Jeg er ved at forberede en tur til Preikestolen. Med to teenagere har jeg valgt at booke to overnatninger på Preikestolen fjellstue. Håber så, at vi kan starte opstigningen tideligt og undgå masserne på vejen op og ikke mindst bare kan nyde vores bedrift efter nedstigningen.
Tror du, det er overkill med to overnatninger der?

Hej Tina – jeg er sikker på, at det er en rigtig god idé at overnatte i Fjellstuen, så I kan komme tidligt af sted (hvis altså du kan få teenagerne til at stå tidligt op 😉 ). Nu ved jeg jo ikke, hvad jeres planer i Norge ellers er, og hvor lang tid I har, men for os fungerede det fint at køre videre, da vi kom ned fra Preikestolen ved 13-tiden. Men vi var også på en forholdsvis kort ferie og havde flere ting, vi ville nå . Dog tror jeg, at jeg kun ville vælge en overnatning, hvis jeg skulle til Preikestolen en anden gang.
God tur 🙂

Svar

Dejligt indlæg. Hvordan gjorde i med færge billetten? Vi håber at skulle afsted om 14 dage. Mvh Louise.

Tak, Louise 😉
Vi købte billetten ombord på Stavanger-Tau-færgen.
God tur, jeg håber, I kommer af sted!

Svar

Nu er der kommet tunnel så turen derud foregår i bus pulpit rock køb billet på nettet.
Der er ingen færge mere.
Første bus 9.20 hjem bus sidste 18.
Jeg brugte hele dagen deroppe fantastisk udsigt og super godt sommer vejr.

Mange tak for kommentar og opdatering, Gitte. Jeg vidste ikke, at der var kommet en tunnel – formoder, at man også kan køre gennem den i egen bil?

Afgang kl. 9.20 for første bus lyder godt nok sent! Så må man da ende ved Preikestolen, når det store mylder er begyndt :O
Men godt, at du havde en dejlig dag 😉

Svar

Hej Bente.
Det er bare en rigtig fin beskrivelse af både turen og, hvordan man kommer hen til vandreruten fra Stavanger…læste lige kommentaren vedr tunnel og bus
Min 14-årige søn har et stort ønske om at komme på Preikestolen til sommer, og den er stadig på min to-do liste over steder, jeg gerne vil opleve…så vi napper én på opleveren til sommer, hvis restriktionerne vil det 🙂
Igen, tak for brugbar beskrivelse og tips.
Dbh
Rikke

Mange tak, Rikke – jeg er glad for, at du kan bruge mit indlæg. Rigtig god tur – jeg krydser fingre for, at I kan komme af sted til sommer. Preikestolen er et fantastisk sted 🙂

Svar

Fantastisk indlæg, det gjorde mig lidt klogere. Jeg tænker at gøre en miniferie ud af det og vil derfor høre om der er andre spændende vandreture, sejlture eller attraktioner i nærheden som kan anbefales, når nu man er deroppe?

Tusind tak, Michelle, dejligt at du kan bruge mine input 😉
Jeg var kun ganske kortvarigt i området, så jeg har ikke den store erfaring i, hvad man ellers kan opleve der, men jeg vil i hvert fald anbefale, at du sætter en dag af til at udforske Stavanger. Læs evt. dette indlæg.
Og god tur 😀

Svar

Lidt længere inde i Lysefjorden ligger en 1000 meter høj klippe som man kan gå til på en lille time efter at have parkeret bilen.
Klippen hedder Kjerag eller Kjerag plateauet. Udsigten fra Kjerag er vildere end fra Prekestolen. Der er virkelig langt ned til fjorden nedenfor.

Hvis man er til heldagsudflugter så tager man færge fra Stavanger tidligt om morgenen og ender i Lysebotn i bunden af fjorden. Derfra er der en stejl opkørsel til et udsigtspunkt og en parkeringsplads. Turen til Kjerag er ikke vanskelig. På vestsiden af Kjeragplateauet kan man gå op på Kjeragbolten – en sten som er kilet fast i en klippespalte. Herfra ser man lige ned på bredden af fjorden cirka 1000 meter under. Ganske grænseoverskridende.

Hjemturen sker på landevej imod Sandnes cirka 1,5 time.

God tur.

Det lyder som en skøn tur, Hans, tak for kommentaren. Men kan man virkelig gå til Kjerag på en time? Visit Norway siger 6-10 timer – se her.

Svar

Hej, er der nogen der ved om man kan få passet sin hund, mens man tager derop? Mange hilsner Joan

Det var da et godt spørgsmål, Joan. Jeg ved det ikke. Men vi så nogen, som havde hund med ud på sporet.

Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.