6 gode råd om at vandre til Preikestolen i Norge

Jeg er ikke vandrer, men efter mine oplevelser på Preikestolen i Norge forleden, har jeg alligevel lyst til at give nogle gode råd om den krævende tur op i fjeldet. Måske kan rådene hjælpe dig til at afgøre, om du skal besøge fjeldplateauet eller ej.

Som jeg skrev forleden, er Preikestolen (Prædikestolen) eller Pulpit Rock, som den hedder på engelsk, en stor turistattraktion, som promoveres kraftigt overalt i Stavanger og omegn. Omkring 300.000 besøger årligt Preikestolen. Men når man er ude på sporet i fjeldet, ser det ud, som om det er en overraskelse for mange, at det er en lang og krævende tur i fjeldet.

Indrømmet så havde jeg heller ikke selv 100 % forstået, hvor stabadserende vandreturen er, og hvor mange mennesker den tiltrækker, før jeg var der. Og jeg havde endda lavet en del research inden afgang.

Efter at have vandret til Preikestolen lyder mine råd til dig, der overvejer at gøre det samme, derfor sådan

1. Tag din fysiske form (eller mangel på samme) alvorligt

Vandreturen til fjeldplateauet Preikestolen er på små 4 km hver vej, og nettostigningen er 350 meter. Det er en krævende tur af i snit 4 timers varighed tur/retur, og den stiller noget større krav til dig og din kondition end en slentretur i skoven.

Sporet (trail’et) er velafmærket, og det er blevet forbedret af nepalesiske sherpaer inden for de seneste år. Men det betyder ikke, at det er et lettilgængeligt spor. Her er ikke plane stier, derimod består en stor del af de små 4 km op (og det samme ned igen) af store sten, som du bevæger dig imellem. Du skal hele tiden være opmærksom, så du udvælger de bedste trædesten og ikke mister balancen.

På lange stræk danner stenene ujævne trapper, hvis trin nogle steder er temmelig høje (og glatte, når de er våde). Og stigningen er stejl flere steder. Der er et par korte stræk på i alt nogle hundrede meter, der består af skæve træbroer gennem et plant område.

Mens min mand Niels og jeg var på vej op, så vi en enkelt person, som vendte om ret hurtigt og begav sig nedad igen. Men vi så mange, mange flere, som ikke havde den selvindsigt og kæmpede sig op – til fare for sig selv og andre.

Hvis du er i dårlig form og ikke er vant til at bevæge dig og motionere (eller hvis du har problemer med knæ og hofter), skal du droppe vandreturen. I stedet for kan du sejle ind i Lysefjord og se Preikestolen nedefra. Et cruise tager et par timer fra Stavanger og koster et par hundrede norske kroner.

2. Gå ikke ned på udstyr, når du vandrer til Preikestolen

Når du har besluttet dig for, at din fysiske form er i orden til at vandre til Preikestolen, så sørg for, at dit udstyr også er i orden. Solide sko, som du står godt fast i, er et must. Jeg har letvægtsvandresko (ligner løbesko), og de klarede turen okay, men en vandrestøvle med støtte op om anklen havde været endnu bedre. Fordelen ved vandresko frem for løbe-/kondisko er, at deres såler er mere skridsikre. Desuden føler du ikke spidse sten m.m., når du går over dem.

Tag tøj på i lag, så du kan regulere varmen. Jeg fik hurtigt varmen (selv på en kølig julimorgen) af de fysiske udfoldelser, og en stor del af turen mod toppen havde jeg kun T-shirt på sammen med mine outdoor-bukser. Men da vi nåede Preikestolen og dens 604 meter over havet, var køligheden ikke til at overse. Og så var det godt at kunne tage trøjen på igen. Desuden havde jeg en tynd regnjakke med, og den kom i brug, da det regnede på nedturen fra toppen (jeg var også glad for, at jeg havde regnslaget til min rygsæk med!). Regnjakken kunne også have været brugt som vindtæt skjold, hvis jeg havde haft brug for det.

Vandrer du på andre tidspunkter end midt på sommeren, stiller det selvfølgelig meget større krav til dit tøj og dine sko, end hvad jeg beskriver her.

Jeg ved af erfaring, at jeg har svært ved at gå nedad, især når terrænet er stejlt og ujævnt. Derfor har jeg købt en sammenfoldelig vandrestav. Og jeg elskede simpelthen den vandrestav på turen til Preikestolen – både op og ned. Vandrestaven hjælper mig med balancen og stabiliserer min gang. I øvrigt så jeg, at man kan leje vandrestave og andet udstyr ved Preikestolen Fjellstue, hvor sporet starter.

3. Husk mad og drikke

Fysisk udfoldelse kræver energi, så husk at pakke mad og snacks i rygsækken (jeg så folk, der bar provianten i net eller plastikposer – det kan ikke anbefales, for turen til Preikestolen er ingen skovtur. Du har brug for at have dine hænder fri). Sørg også for at have vand med (men jeg tror ikke, det er nødvendigt med ½ liter øl 😉 Så ellers en ældre mand, der belønnede sig selv med sådan en, da han nåede Preikestolen). Men drik ikke mere vand end nødvendigt: Der er kun toiletter ved parkeringspladsen ved Preikestolen Fjellstue.

Nå ja, og tag så for pokker dit affald med dig ned igen, når du er færdig med at spise og drikke!

4. Tjek vejrudsigten

Du kan vandre til Preikestolen hele året, men hovedsæsonen er fra april til oktober. Ligegyldigt hvornår du planlægger at vandre turen, er det dog meget vigtigt, at du tjekker vejrudsigten. Er der udsigt til dårligt vejr, så drop turen.

Er det regnvejr, så lad være med at påbegynde vandreturen. Som skrevet begyndte det at regne, da vi skulle til at vandre ned fra fjeldplateauet. Vi havde tjekket vejret på Yr inden afgang, og hos den norske vejrtjeneste lød meldingen, at risikoen for regn var lille. Men vejret i fjeldet kan være svært at forudsige.

Det regnede stille, roligt og kontinuerligt i en lille time (altså på ca. halvdelen af nedturen). Klipperne blev glatte af regnen, og det blev endnu sværere at gå. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke brød mig om det!

5. Tag så tidligt af sted som muligt

Niels og jeg havde overnattet i Stavanger, så vi skulle med færgen Stavanger-Tau. Sejlturen tager små 40 minutter. Fra kajen i Tau tager det en lille halv time i bil til Preikestolen Fjellstue, hvor sporet starter. Der kører også busser mellem Tau og fjeldstuen. Selv om vi havde nået færgen kl 7.20 i Stavanger, var vi først klar til at starte vores vandretur kl. 8.37. Og det var for sent, forstod vi snart.

[Opdatering: Der er ikke længere færgeforbindelse Stavanger-Tau. Er du i egen bil, så benyt i stedet den 14 km lange, undersøiske Ryfylketunnelen. Der kører også busser fra Stavanger til Preikestolen.]

Selv der kl. lidt i 9 var der masser af mennesker, som var på vej mod Preikestolen. Men vi blev hurtigt fordelt ud over sporet, da folk jo bevæger sig i forskelligt tempo, og menneskemængden var ingenting i modsætning til, hvordan det blev senere. Da vi begyndte nedstigningen ca. kl. 11.15, var mængden af mennesker på vej op stærkt stigende. Og vi havde ikke vandret længe, før sporet var trafikeret som en motorvej i myldretid.

Det regnede, det myldrede med mennesker, og jeg er ikke stærk i nedstigning. En virkelig dårlig kombination! Folk masede og skubbede, mange trak ikke ind til siden, når de mødte modgående og virkede faktisk ret ligeglade med, at der var andre end dem selv på sporet. Hold op, hvor jeg drømte om et drys betænksomhed og høflighed hist og pist.

Den nedtur stressede mig. Også i den grad! Og diverse skrækscenarier passerede revy for mit indre blik. Sådan nogen med hårde, stejle fald og brækkede ben … for eksempel. Heldigvis kom jeg ned i ét stykke, helt uden skrammer (og kun med lidt ømme knæ og lår), og kunne ånde lettet op.

Men havde jeg vidst, hvad jeg ved i dag om den tætte trafik på sporet, havde jeg valgt at tage en meget tidligere færge, fx den kl. 5.15 fra Stavanger (eller at overnatte så tæt på sporets start som muligt). For en start et par timer tidligere havde givet en meget behageligere tur, hvad mængden af mennesker angik.

6. Brug den tid, der er nødvendig

Da vi igen kom ned til parkeringspladsen ved Preikestolen Fjellstue, mødte vi en lille gruppe danskere. “Har I været deroppe?” spurgte en midaldrende mand (altså en i vores aldersklasse 😉 ). Det kunne vi svare bekræftende på.

“Hvor længe tog det?” ville han vide. “Vi har brugt 4 ½ time alt i alt,” svarede jeg og tilføjede “men vi fotograferer en del undervejs.”

“Nå. Ja, vi har afsat 2 timer,” sagde han målrettet. Han stod nærmest lige ved siden af informationsskiltet, hvor der står 2 + 2 ved siden af piktogrammet af en vandrer.

Jeg ved af gode grunde ikke, hvor lang tid disse danskere brugte på at besøge Preikestolen, men 2 timer kan det kun gøres på, hvis man løber (det gør nogen!). Og starter man først kl. 13, bestemmer man ikke selv sit tempo på grund af myldret på sporet.

Mit råd er, at du lader være med at have en bagkant, når du vælger at besøge Preikestolen. Giv dig selv lov til at bruge den tid, du har brug for. Til at vandre, til at stoppe og fotografere, til at holde pauser og til at nyde udsigten på fjeldplateauet. Det er stressende nok med alle de mennesker, du behøver ikke at tilføre flere stressfaktorer til turen.

God fornøjelse med din vandretur til Preikestolen 🙂

Bonusinfo

Visitnorway har samlet række god sikkerhedsråd til alle, der vil vandre til Preikestolen – eller vandre i Norge i det hele taget.

Læs Sikkerhed på din vandretur til Preikestolen eller se den korte film med gode råd