Kategorier
Rejseforberedelse Rejseudstyr

Tip til tøjvask på rejsen

271116

Måske afslører jeg mig som meget husmoragtig nu (men husmor er jeg jo også, blandt en masse andre af livets kvinderoller 🙂 ). Men der er noget, der altid får plads i min bagage, når jeg drager på lange rejser: en rejseflaske med flydende vaskemiddel, en håndfuld tøjklemmer og et par meter snor.

Tøjvask er et af hverdagens praktiske gøremål, man uvægerligt også må forholde sig til på længere rejser. Det koster ikke meget at få vasket vores tøj, når vi fx rejser i Sydøstasien, og vi lader også nogen gøre det for os det meste af tiden. Nogen steder er det oplagt at gå på møntvaskeri, og på hostels kan man ofte bruge en vaskemaskine. Men der opstår alligevel altid situationer, hvor det er praktisk selv at kunne skylle et par tynd bukser op eller give den svedige bh en overhaling. Og der er ‘vaske-kit’et’ min gode ven … lige ved hånden.

Tøjklemmerne og snoren bliver ikke altid brugt. Dog har jeg mere end én gang frydet mig over at have tøjklemmer med til at sætte tøj fast med på en genstridig hotelbøjle. Eller et stykke snor til at lave min egen udendørs tørresnor – til vasketøj eller vådt badetøj.

Det er med garanti et temperamentsspørgsmål, om man gider at have et ‘vaske-kit’ som mit i bagagen. Men jeg bærer gerne de 175 gram, det hele vejer, med mig. Måske fordi jeg er husmoragtig 😉

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.