Kategorier
Italien Oplevelser UNESCO-verdensarv

Varm vandretur i Cinque Terre: Fra Monterosso al Mare til Corniglia


De maleriske kystlandsbyer med pastelfarvede huse ser ud, som om de er klæbet fast på de rå klipper ved Cinque Terre på Den italienske Riviera. Her har mennesker trodset naturen og boet og ernæret sig siden middelalderen. En vandretur giver fornemmelsen af, hvor besværligt det var.

Hey! Stop lige!

Niels bremser sin opstigning og kaster et hvad nu?-blik 100 meter ned ad stien. Her har jeg fundet en stump skyggen og er i færd med at fiske en serviet op af rygsækken.

Vent lidt, råber jeg til min mand, jeg tør ikke gå videre, før jeg kan se ud. Sveden driver af mig og plasker lystigt fra panden og ned i mine øjne, så udsynet er blakket. Klokken er lidt i 10, og vi er kun lige startet på dagens vandring. Hvordan skal det gå på resten af vandreturen mellem nogle af kystbyerne i Cinque Terre ved Den italienske Riviera?

Min bekymring bliver nu gjort til skamme. Det viser sig, at den forholdsvis stejle opstigning fra byen Monterosso al Mare til den smukke havudsigt og den jævnere sti er det hårdeste stykke. Selv om termometret ramte de 31 grader den septemberdag (det var også ekstraordinært varmt i Italien i september i år), slap jeg for sved i øjnene på hele vandreturen.

il sentiero azzurro kan man gå så kort eller langt, man vil eller orker
Hovedårsagen til, at vi var kørt til det stejle kystlandskab i Cinque Terre små 100 km syd for Genova, var, at vi ville vandre på il sentiero azzurro, den blå vandrerute. Ruten lød perfekt for sådan nogle som os, der gerne vil ud at bevæge os og nyde smuk natur, men som ikke er rutinerede vandrere.

Il sentiero azzurro, den blå vandrerute, går gennem de 5 byer Monterosso al Mare, Vernazza, Corniglia, Manarola og Riomaggiore. Hele ruten er på 12 km, og man skal regne med at bruge omkring 5 timer på at vandre. Men der kører tog mellem byerne, og mellem nogle af dem sejler der også færger. Så det er let at gå så kort eller langt, som man har lyst til (eller har fysik og energi til), og derefter lade sig transportere tilbage – eller længere frem.

Monterosso al Mare. Jernbanen kører gennem bjerget, vandreruten starter på stien på bjergets yderside

Den blå vandrerute ligger i Parco Nazionale delle Cinque Terre (nationalpark), og man skal købe billet til sporet. En endagsbillet koster 7,5 euro pr. person uden togtransport.

1. etape: Monterosso al Mare til Vernazza
Niels og jeg boede lidt inde i landet, i den lille by Pignone, for vi brød os ikke om priserne på overnatning (og parkering) i Monterosso al Mare. Denne morgen kørte vi til Monterosso al Mare, parkerede udlejningsbilen på P-pladsen ved stranden og spadserede frem til billetboden ved vandrerutens første etape: Monterosso-Vernazza.

Den hellige Frans af Assisi (og hans hund) har en smuk udsigt fra Monterosso al Mare og ned langs den rå kyst til de andre Cinque Terre-byer. Frans af Assisis levede fra 1181-1226, og han grundlagde den katolske tiggerorden franciskanerordenen.

Monterosso-Vernazza-etapen er 3 km lang og er angivet til at være middelsvær. Det var den første stejle del af sporet, der fik sveden til at drive på mig, mens vi steg op mellem grønne vinmarker på klippesiderne. Pludselig kom et lille ’vinplukkertog’ tøffende på en monorail over vores hoveder – et arbejdskøretøj totalt tilpasset omgivelserne.

For sådan gør de her i det kuperede, stejle landskab på Liguriens kyst. Tilpasser sig. De små, maleriske byer – som jeg allerede havde set myriader af billeder af på Instagram – ser ud, som om de nærmest er klæbet fast på de rå klipper. Og mellem byerne har man i århundreder tæmmet landskabet ved at bygge stenmure, som skaber terrasser, hvor der kan vokse vinstokke og oliventræer.

Monterosso al Mare set fra oven og med vinstokke i forgrunden

Området på kysten fra Levanto til Portovenere er på UNESCOs verdenskulturarvliste
Indtil 1870’erne var Cinque Terre-kysten et næsten utilgængeligt området, medmindre man kom sejlende. Men så blev jernbanen mellem Genova og La Spezia anlagt, den jernbane som den dag i dag kører gennem de 5 hovedbyer: Monterosso al Mare, Vernazza, Corniglia, Manarola og Riomaggiore – og gør området lettilgængeligt.

Hele området på Liguriens kyst fra Levanto til Portovenere har været på UNESCOs verdenskulturarvliste siden 1997. Hædersbevisningen har Cinque Terre og naboerne fået, fordi det er et område, som både har en smuk natur og en kulturhistorisk fortælling om, hvordan mennesker siden den sene middelalder har trodset naturen og har bygget små byer og ernæret sig i et uvejsomt terræn.
Læs evt. mere om området på UNESCOs hjemmeside

Millioner af turister går hvert år en eller flere etaper af vandreruten
Her er smukt. Og da jeg gik på vandrestierne, som er anlagt på områdets gamle forbindelsesveje, hvor muldyr og mennesker traskede i gamle dage, fik jeg en fornemmelse af, hvor besværligt det var at leve her. Men som meget andet, der har fået UNESCOs hædersbevisning, er dette også et meget, meget populært område. Angiveligt går flere millioner turister hvert år en eller flere etaper af vandreruten.

Vernazza

Der var mange mennesker på sporet – men udholdeligt. Men da vi efter ca. 2 timer kom ned til kysten og byen Vernazza var det, som om nogen havde stopfodret den lille bys gader og stræder med besøgende.

Via Roma, hovedgaden i Vernazza

Vi endte med at tilbringe en lille time i Vernazza, men det var ikke lysten, der drev os. Vi skulle have tanket op med sandwich og mere vand. Og så brugte vi tid i en ulidelig lang kø på stationen for at bruge toilettet. Det er så vidt vi kunne spotte byens eneste offentlige toilet, men heldigvis er det gratis at benytte, når man har billet til vandrestien. Så snart fornødenhederne var klaret, skyndte vi os tilbage på sporet.

Masser af vand, masser af solcreme og beskyttelse af hovedet er et must
Næste etape er Vernazza-Corniglia. Den er ca. 4 km lang og tager ca. 1,5 time at gå. Det er en forholdsvis lettilgængelig strækning. På denne strækning kom vi til hele vandrerutens højeste punkt: Den lillebitte landsby Prevo 208 meter over havets overflade.

På nogle strækninger består sporet af ujævne stentrapper

Der var langt færre mennesker på sporet på denne strækning. Måske fordi andre rejsende ikke var lige så tåbelige som os at vandre rundt i den stegende eftermiddagshede. For det var hedt! Masser af vand, masser af solcreme og beskyttelse af hovederne var et must. Der er mange stræk uden skygge.

Corniglia set gennem eftermiddagsdisen. Det er den eneste af Cinque Terre-byerne, der ikke er anlagt nede ved vandet
Vi nærmer os Corniglia

14.20 ankom vi til Corniglia og mente, at vi fortjente både iskold fadøl og lidt senere en ægte italiensk gelato (is). Vi havde afgjort, at der ikke skulle vandres mere den dag. Varmen gjorde det ikke attraktivt, og især jeg var okay tilfreds med at have vandret 7 km i det kuperede terræn. Vandrerutens 2 sidste, kortere stræk – fra Corniglia til Manarola og fra Manarola til Riomaggiore – må vi have til gode til et senere besøg.

I Corniglias udkant: Vi kaster et blik tilbage på landskabet, vi netop er vandret igennem

Corniglia by føltes en smule mindre overrendt end Vernazza, måske fordi den er lidt større. Ved 16-tiden traskede vi ned ad de mange, mange trapper, som fører fra byen og ned til Corniglias station. Corniglia er nemlig den eneste af Cinque Terre-byerne, der ikke er anlagt helt nede ved vandet. Sammen med enorme mængder af andre turister tog vi toget tilbage til Monterosso al Mare.

Trapper (næsten) uden ende ned mod Corniglias station

Du behøver ikke at betale for at gå på stranden i Monterosso al Mare
Henne i bilen lå vores badetøj og håndklæder. At have det med var en af de bedre ideer, vi havde fået, for det var himmelsk at kaste sig ud i Det Liguiske Hav og mærke dagens sved og støv drysse ned på bunden af denne del af Middelhavet.

Monterosso al Mare er i øvrigt den eneste af de 5 Cinque Terre-byer, som har et nævneværdigt strandareal. Det meste af den smalle strand til venstre for P-pladsen er plastret til med liggestole og parasoller, som man skal betale for at bruge. Men hvis man går 30-40 meter hen ad stranden, er der et mindre, gratis område uden liggestole.

En dejlig vandretur på Cinque Terre-kysten – men du er ikke alene
Niels og jeg er blevet mere og mere opsatte på at opsøge gå- og vandreture, når vi rejser. Vi går massevis af skridt i byer på vores rejser, men vi vil også ud at nyde og lade os betage af naturen på vandringer.

Det var en smuk og meget varm vandring i det kuperede landskab på Cinque Terre-kysten. Jeg kunne godt lide turen. Men det er ikke her, du skal vandre, hvis du drømmer om at være alene i naturen. Det er man ikke på det populære verdenskulturarv-spor – selv ikke midt i september, for da er sæsonen slet ikke slut endnu.

 

Her starter (eller slutter) vandreturen mellem de 5 byer i Parco Nazionale delle Cinque Terre

 

5 kommentarer til “Varm vandretur i Cinque Terre: Fra Monterosso al Mare til Corniglia”

For en herlig tur dere har vært på. Fint å få en tur utenfor byene også. Jeg kunne godt tenkt meg å ta denne turen. For å unngå kø er den ganskje greit å legge det litt utenom sesongen. Flotte bilder og inspirerende lesing 🙂
Hilsen Laila

Dejligt, at du blev inspireret, Laila – tak fordi du kiggede forbi 😉
Ja, det er godt at komme ud og se noget andet end byer. Hvis man først vandrer turen i Cinque Terre i oktober/november, er der måske færre mennesker. Måske?

Svar

Puha Bente, kom da helt til at svede på en ellers kold november dag, da jeg læste dette indlæg 🙂 Men hold da op, det ser da ud til at være det hele værd for sikke udsigter der er. Jeg kunne virkelig godt tænke mig at besøge dette område en dag men de mange mennesker, afskrækker mig lidt. En skræk du desværre har beskæftiget.
Lige nu nøjes jeg med at nyde dine smukke billeder og drømmer mig derned. Tak for inspiration.

/Annette

Ha ha … håber, du har fået tørret sveden af panden, Annette – så du ikke bliver kold og forkølet 😀 Men dejligt, at du havde lyst til at kigge med, tak!
Vi vandrede turen ‘mod bedre vidende’, kan man vist sige. For vi var godt klar over, at det var et meget populært område, men vi ville (også) gerne opleve det. Ude på sporet var der okay det meste af tiden, det var mere byerne, der var overfyldte. Og nej, det er ikke særlig rart 🙁 Men der var meget smukt <3

Svar

Hej Bente
Dejligt indlæg… flot og god beskrivelse af vandreturen fra monterosso al mare til Coneglia… men jeg bliver nød til lige at advare dine kommende læsere! Jeg er en mand i min bedste alder (60) og i meget god form, og jeg synes, at det var en ret hård tur i slut juni og 32 grader!!
Det er efter min mening ikke en tur for 65+, med mindre man er i god form. Jeg mødte en del ældre… i sær kvinder, der havde det hårdt!!
I Vernazza tog jeg en velfortjent dukkert i byens lille havne strand!! Det var super efter en times vandretur… så husk badetøj.
I Coneglia er der lige når man kommer ned til byen en pizzarestaurant – og de kan anbefales!! Og så en stor fadøl!!
Tak Bente for dit indlæg. Det var til stor hjælp.
Husk kontantanter når I skal betale for vandreturen!
Bo

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.