Gråbrødretorv i København har været en fredelig plads med gågadestatus siden 1968. Men der er sket mange dramatiske ting på pladsen gennem dens lange historie. Kender du Gråbrødretorvs historie? Og ved du, hvor smutvejen til Strøget er?
Jeg elsker at rejse ud i verden og opleve andre kulturer og dykke ned i deres historie. Men nogle gange glemmer jeg – ligesom så mange andre danskere – at vi også har en spændende historie, og at der er gode historier gemt lige for snuden af os i vores eget land.
Som nu fx på Gråbrødretorv midt i København. Jeg har hele mit liv jævnligt krydset over den brolagte plads og har nu og da drukket øl eller kaffe på en af caféerne (for ikke at tale om den sommereftermiddag i 1982, hvor jeg fejrede en velafsluttet 10. klasse med en håndfuld klassekammerater og lidt flere øl på bænken under det store platantræ …). Gråbrødretorv har været en fredelig plads med gågadestatus al den tid, jeg kan huske (den er nemlig blevet det i 1968), og jeg har ikke skænket pladsens navn eller fortid mange tanker.
Franciskanermunkene i de grå kutter
Men Gråbrødretorvs navn rækker helt tilbage til første halvdel af 1200-tallet. Dengang bredte franciskanermunkene sig op gennem Europa som en løbeild, og i 1238 etablerede de et kloster i København netop på denne plads.
Franciskanermunkene gik klædt i grå kutter, og derfor fik de navnet gråbrødre. De var tiggermunke og skulle leve et fromt og materielt fattigt liv. Derfor er det paradoksalt, at årsagen til, at deres kloster 300 år senere blev lukket, var, at gråbrødrene var forhadte i byen på grund af deres overdådige livsstil og druk.
Danmarks største landsforræder
Gråbrødrene er ikke de eneste, der har boet på pladsen og senere er blevet forhadte. I 1600-tallet byggede den magtfulde rigsråd Corfitz Ulfeldt en gård her. Men Ulfeldt både stjal af statskassen, gik i svensk krigstjeneste og forrådte både det danske folk og den danske konge (Frederik III).
I 1662 blev Ulfeldt dømt for landsforræderi og frakendt alt, hvad han ejede. Det lykkedes ham at flygte ud af Danmark. Men hans gård blev pillet fra hinanden sten for sten og brugt som byggematerialer andre steder.
Pladsen blev udlagt til offentlig plads og fik navnet Ulfeldts Plads. Og midt på pladsen blev der rejst en skamstøtte over Ulfeldt. Den kunne byens borgere spytte på, når de gik forbi. Skamstøtten stod der faktisk lige indtil 1842, hvor pladsen fik sit nuværende navn, Gråbrødretorv. Da var hadet til Corfitz Ulfeldt kølnet, og hans ugerninger blevet til historie. Skamstøtten blev flyttet til Nationalmuseet, hvor den endnu er at se.
Brand og bombardement ødelagde huse
I oktober 1728 raserede den største brand nogensinde København. Branden varede i næsten 60 timer og fortærede over ¼ af byen. Heriblandt næsten alle huse på Ulfeldts Plads. De første nye huse, der blev opført efter branden, var husene i røde nuancer i nr. 1-9. De bliver kaldt Ildebrandhusene.
På muren ved nr. 1 er der en inskription fra dengang. Det er en tak til gud for at kunne bygge et nyt hus her.
Ildebrandhusene overlevede, da København blev bombet af englænderne i 1807. Men det gik hårdt ud over mange andre huse på pladen, så mange af de huse, man ser i dag er fra perioden efter 1807.
Kringlegangen, en smutvej til Strøget
Kender du Kringlegangen? Jeg har altid været en smule småforelsket i passagen nær Klosterstræde. Passagen ser ud, som om den har ligger der i århundreder. Men den er faktisk først blevet åbnet for offentligheden i 1975.
Et par år senere blev der udskrevet en konkurrence for at give passagen et navn. Det var dengang, den kom til at hedde Kringlegangen. Måske inspireret af kringlen, der allerede sad i muren over porten. Måske fordi passagen bugter sig som en kringle.
Jeg tror, mange overser Kringlegangen, fordi den ligner en privat gård, som man ikke tænker over, at man kan gå ind i og igennem. Men det er en åben passage, hvor man kan nyde de gamle huse, som er smukt renoveret.
Når du er gået igennem Kringlegangen, har du også brugt en smutvej til Strøget. Strøget ligger lige nede for enden af Valkendorfsgade, som Kringlegangen munder ud i.
Billederne fra Gråbrødretorv tog jeg i øvrigt for et par uger siden – på en af de sidste rigtig fine solskinseftermiddage, vi har haft. Og bagefter smuttede jeg hen på en af caféerne og drak specialøl sammen med min mand 😉
6 kommentarer til “Zoom ind på Gråbrødretorv i København”
Anderledes og spændende, Bente. Du har fulkommen ret, man glemmer ofte at man bor i et land med masser af spændende oplevelser og historier. Jeg er vild med Gråbrødre torv som jeg i mange år, passede dagligt på vej til mit arbejde. Det torv, emmer af historie og god stemning, dejligt tog den op 😉 Tak for det.
/Annette
Tak for besøg og kommentar, Annette 🙂
Det må have været hyggeligt, dengang du dagligt gik over Gråbrødretorv på vej til arbejde – det er sådan et fint sted i byen. Og dejligt, at du kunne lide min idé med en lokal attraktion 😉
Spændende historie! Jeg havde ingen idé om, hvorfor Gråbrødre torv hedder som det hedder. Der blev jeg klogere! Egentlig interessant, at navnet blev ændret tilbage til Gråbrødre efter at have haft det andet navn. Gad vide hvorfor?
Hvor er det godt, at du kan blive klog af at læse din mors blog, Rebecca 😀 😀
Desværre kan jeg dog ikke svare på spørgsmålet. Ved faktisk ikke engang om pladsen oprindeligt hed Gråbrødretorv, eller om det først var efter 1842, den fik navnet.
Takk for spennende historie. Jeg pleier alltid å spise p Peder Oxe når jeg er i København men ante ikke noe om denne interresante historen 🙂
Tak for kommentaren, Laila. Jeg er sikker på, at dit næste besøg på Gråbrødretorv/Peder Oxe bliver endnu bedre, fordi du nu kender historien 😀 I øvrigt er den hvælvede bue nede i Peder Oxe en rest af munkeklostrets fængsel.