Liebster Award 2017

Jeg har ikke rykket hurtigt på denne her – men bedre sent end aldrig, påstår nogen. I starten af marts nominerede søde Rebecca fra Becci Abroad mig til Liebster Award 2017. Rebecca, som ud over at være dansker bosiddende i Buenos Aires også er min dejlige datter, syntes, at hendes mors rejseblog skulle deltage i dette blogsfærens svar på kædebrevet. Liebster Award er en pris, som bloggere giver til andre bloggere for at skabe synlighed især for mindre, nyere blogs.

Becci Abroad, helt ind under huden på Latinamerika
Allerførst tusind tak til Rebcca for at tænke på mig og bloggen Bentes rejser i denne sammenhæng! Rebecca driver selv rejsebloggen Becci Abroad, som graver sig ind under huden på Latinamerika. Bloggen er på engelsk, og den er et skatkammer af viden om de (spansktalende) lande, Rebecca har besøgt og boet i.

På Becci Abroad finder du både gode råd om og inspiration til seværdigheder – jeg brænder fx efter at komme til Colombia og udforske Boteros kunst i hans hjemland efter at have læst Rebeccas Don’t forget Botero when in Colombia-indlæg! Og der er fif, så man ikke falder helt igennem sprogligt som udlænding i fx Argentina – hvem vil ikke gerne Learn to speak like a porteño? (jeg kan godt røbe, at for at få det fulde udbytte af at lære at tale som en indbygger i Buenos Aires (porteño) kræver det dog, at man er noget bedre til spansk end Rebeccas mor 🙂 ).

Rebecca har givet mig 11 spørgsmål, og de kommer her sammen med mine svar

1) Which destination has had the most impact on you? And why?

Myanmar, uden tvivl. Myanmar, det tidligere Burma, har været en kæmpe oplevelse at rejse i her på grænsen til, at landet bliver en kendt og velbesøgt destination. Som jeg tidligere har skrevet, havde jeg ikke drømt om, at min mands og min første rejse i 2013 ville gøre os så begejstrede, at vi er vendt tilbage 2 gange mere og i alt har tilbragt over 2 måneder i Myanmar.

I 1962 overtog militæret magten ved et kup i Burma, og de beholder magten fuldstændig frem til 2010. I alle de år levede burmeserne i et nådesløst diktatur og var i høj grad afsondret fra den omgivende verden. Udviklingen gik på mange områder i stå i de 50 år, og selv om det nu går stærkt fremad derude, kan man stadig få oplevelsen af at rejse tilbage i tiden.

Trods alt det, burmeserne har været igennem, er de meget venlige og imødekommende mennesker, som møder en med nysgerrighed og Sydøstasiens største smil. Mange burmesere taler ikke særlig meget engelsk (eller slet ikke noget), men de har en vilje til at forstå og hjælpe, så det går gerne alligevel. Med en masse mimik og smil.

Men hvorfor er jeg så fascineret af Myanmar? Skal det siges kort, så er det, der fanger mig – ud over landets historie og den imødekommende befolkning – de overdådige pagoder, et broget gade- og byliv og en smuk natur.

Myanmar har gjort indtryk på mig – så stort, at jeg sidste år begyndte at holde foredrag om at rejse i Myanmar. Det har været skønt at komme omkring og fortælle (og vise billeder) og give tilhørerne oplevelsen af (næsten) at have været der selv.

2) What do you get most excited about when you visit a new city or location?

Mad og markeder, og gerne markeder med mad. Jeg elsker at gå på opdagelse i et lands (eller en bys) mad, at få smagsløgene bombarderet med nyt og finde nye favoritter (eller opdage, hvad jeg skal holde mig langt væk fra 😉 ). Hvis der er én ting, jeg ikke forstår (og aldrig har forstået), er det mennesker, der propper kufferten med deres hjemlands mad, fordi de hellere vil have den end den fremmede mad.

For mig er madoplevelserne en supervigtig del af hele rejseoplevelsen. Og det er ikke usædvanligt, at jeg propper spændende ingredienser i kufferten, når jeg rejser hjem igen.

God og veltillavet mad med masser af smag er en vigtig ingrediens i Niels’ og mit samliv, så rejsernes madoplevelser er også en god inspirationskilde til den hjemlige madlavning. Mere end én gang har vi deltaget i et madlavningskursus på en rejse for at få ekstra inspiration. Senest gjorde vi det i Cambodia i januar i år.

Er der et marked (også uden mad), der hvor jeg er, besøger jeg det næsten med garanti. Det er sjældent, jeg køber noget, men jeg er vild med at snuse omkring og suge indtryk til mig (og fotografere).

Der er i øvrigt masser af billeder fra Feria de San Telmo i dette indlæg om mit besøg på markedet.

3) What is the most overrated place or city you have visited?

‘Overvurderet’ er måske lidt groft sagt, men så lad mig formulere det på en anden måde: Jeg forstår ikke folks begejstring for Dubai. Byen var interessant at se, bestemt, og det er helt vildt, hvor få år den har brugt på at udvikle sig fra et lille perlefiskerleje til en moderne megaby. Men skønt jeg kun var i Dubai i 2 døgn, drømmer jeg ikke om at vende tilbage.

Det hele var bare lidt for meget (Ørestad x 100, som Niels så malende beskrev byen), og der var ikke meget, der pirrede min nysgerrighed eller fik begejstringen til at boble.

4) Bike or train?

Begge dele, men … hver ting til sin tid 😉 Jeg holder meget af at leje en cykel og udforske en destination på to hjul. Det giver en større bevægelsesradius, end hvis vi bare går, og vi er selv helt herre over, hvornår og hvor ofte vi stopper (sådan nogle fotonørder som Niels og jeg stopper ofte!).

Vi har lejet cykler næsten overalt i Myanmar, men hold nu op, hvor har vi ofte stridt os frem på alt for små, alt for vakkelvorne kinesiske cykler. Cykelfornøjelsen blev noget større, da vi lejede gode mountainbikes (og cykelhjelme!) i Cambodia i år.

Skal jeg langt, vil jeg hellere med tog (eller bus) end på cykel. Jeg bliver aldrig en af dem, der cykler jorden rundt – eller ‘bare’ til Sydeuropa. Jeg kan godt lide togture, også de lidt dramatiske. Sådan en får man, hvis man krydser Gokteik-kløften over den ældgamle Gokteik-viadukt i det nordøstlige Myanmar. Det tager 5-6 svimlende og åndeløse minutter at krydse den næsten 100 meter høje viadukt fra 1901, og toget sniger sig over for ikke at belaste konstruktionen unødigt.

Læs om min tur over Gokteik-viadukten her

5) What’s your next travel destination? And why this particular one?

Schweiz’ hovedstad Bern. Vi rejser til Bern om en måneds tid. Skønt det er lykkedes mig at runde 50 (og lidt til), har jeg aldrig været i Schweiz, men jeg ser frem til nu endelig at besøge bjerglandet. Turen går til Bern, fordi vi skal besøge en god bekendt, som vi har mødt i Myanmar og siden haft på besøg i Danmark. Rejser giver nemlig ikke kun oplevelser, de kan også give nye bekendtskaber 😉

6) City breaks, hiking or beach holiday?

City breaks. Der er ikke noget som at hive fx en forlænget weekend ud af kalenderen og gå på opdagelse i en (europæisk) storby. Næstefter at rejse langt og længe er det en af mine favoritter.

7) Hotel, hostel, couchsurfing or resort?

Overvejende hotel, oftest i den billigere ende af prisskalaen (vil helst ikke bruge hele rejsebudgettet på overnatning). Men vi bruger også guesthouses, Airbnb og nu og da et resort.

Da vi i januar besøgte det berømte Preah Vihear-tempel langt ude i midten af nowhere i Udkants-Nordcambodia, havde vi en helt skør overnatningsoplevelse: Vi havde valgt et hotel, Preah Vihear Jaya Hotel, lidt udenfor den lille, støvede by Sra’aem. Hotellet bestod af 38 bungalows (med restaurant og swimmingpool i midten), og det viste sig, at stedet var spritnyt (åbnet i december 2016) – den januarnat var vi de eneste gæster. Overhovedet. Selv i restauranten var der kun dækket op ved ét bord, så det var ikke svært at vælge plads 😉

8) Name 3 destinations from your bucket list and explain why do you want to visit them

Vietnam: Jeg var i Vietnam første gang i 1996 sammen med Rebecca og hendes far. Det var ganske kort tid efter, at det var blevet forholdsvis let at få visum til landet og rejse rundt. Jeg er frygtelig nysgerrig på, hvordan der er i Vietnam i dag i forhold til dengang. Nå ja, og så drømmer jeg om at opleve Ha Long Bay (‘tak’ til Instagram for alle de inspirerende fotos 😉 ) og Hanoi – ‘sidste gang’ rejste jeg kun halvvejs op gennem Vietnam, fra Ho Chi Minh City til Hue.

Cuba: Det virker, som om alle rejser til Cuba i disse år. Men det afholder mig nu ikke fra også at være nysgerrig efter at komme dertil. Og gerne inden hele ‘det gamle Cuba’ forsvinder. Min nysgerrighed på Cuba er ikke blevet mindre af, at jeg de seneste år har læst og hørt alt, der er oversat til dansk, af den cubanske forfatter Leonardo Padura (han kan anbefales). Rebeccas oplevelser på og beretninger fra Cuba har bestemt heller ikke gjort min rejselyst mindre. Du kan se alle indlæg om Cuba på Becci Abroad her

Toscana: Niels og jeg har i flere år talt om at leje en bil og udforske italienske Toscana – og vi gør garanteret alvor af det en dag. Ud over at nyde mad og vin (for det skal vi selvfølgelig!) skal et af turens mål ubetinget være Niki de Saint Phalles Tarot Garden, som bl.a. er inspireret af Gaudis Park Güell i Barcelona. Jeg er nemlig vild med Niki de Saint Phalles kunst. Selvfølgelig er Firenze og Pisa også på den turs bucket list 😉

9) What is your best advice to people looking to start blogging?

• Opret kun en blog, hvis du gider at gøre dig umage med den. Der er så mange sjuskede, dårligt skrevne (og elendigt stavede), indholdsløse blogs (med sløje fotos) derude, dem har verden ikke brug for flere af!
• Vær personlig, og skriv kun blogindlæg, som er spændende og interessante nok til, at du selv ville gide at læse dem, hvis du faldt over dem på en andens blog.
• Har du kun uskarpe, grynede (mobil)fotos, så lad være med at poste dem. De gør ikke noget godt for dit blogindlæg.
• Det tager (meget) tid at skrive gode blogindlæg. Kast dig kun ud i projektet, hvis du er indstillet på at investere den tid.

10) What motivated you to start your blog?

Det er omkring 10 år siden, jeg oprettede min første blog, og jeg har blogget on and off siden da. Jeg holder meget af at dele mine tanker og oplevelser med andre og at komme i dialog med dem. En blog er et fantastisk medie til det. Men det koster meget tid at blogge (jf. forrige punkt), så derfor har jeg i nogen år sat bloggeriet på pause.

I efteråret 2016 stod jeg lige foran en 8 uger lang rejse, og den gav mig lyst til at begynde at blogge igen. Men denne gang som en ren rejseblog. På bloggen har jeg også mulighed for at vise mange flere af mine fotos, end jeg gør på Instagram, hvor jeg har været aktiv i nogle år (desværre fik nogen i februar i år den dårlige idé at hacke og slette min Instagram-konto og dens mere end 1.000 fotos 🙁 . Men jeg er stædigt startet forfra).

11) Which destination that you have already visited, would you like to go back to?

Argentina. Dels fordi de 3 ½ uge, jeg tilbragte dér i december 2016, på ingen måde er nok til at udforske dette kæmpe og spændende land. Dels fordi jeg da slet ikke kan holde mig væk, nu hvor mit (eneste) søde barn bor i Buenos Aires. Rejseplanlægningen er så småt gået i gang …

Nu er du nået til enden på mine Liebster Award-svar – mange tak, hvis du hang på så længe!

Liebster Award-reglerne er

• Tak bloggeren, som nominerede dig
• Vis Liebster Award-logoet på din blog/i dit indlæg
• Besvar de 11 spørgsmål, som du modtog fra bloggeren, der nominerede dig
• Nominer 11 nye bloggere
• Lav dine egne 11 spørgsmål, som de nominerede skal svare på.

Jeg springer lige nomineringen af andre rejseblogs over (indrømmet, jeg var også hende, som af og til brød kædebrevskæder … ). Men hvis du læser dette og har en lille ny(ere) rejseblog (med under 200 følgere) og brænder efter at få en Liebster Award-nominering, så skriv en kommentar herunder. Så skynder jeg mig at nominere dig og give dig en flok spørgsmål 😉