Så er det gået løs! Jeg har nu taget hul på min 8 ugers rejse. I eftermiddags forlod jeg København, og lige nu venter jeg i Madrid lufthavn på mit fly til Buenos Aires.
De senest dage har jeg haft en pudsig uvirkelighedsfølelse i forhold til, at det var nu, jeg skulle af sted. Juli var lige startet, da jeg besluttede, at jeg ville rejse til Argentina i december og besøge min datter Rebecca og holde jul sammen med hende. Og samtidig besluttede jeg, at jeg ville rejse direkte fra Buenos Aires til Bangkok omkring nytår og møde Niels der, så vi sammen kunne tage på den hele januar-rejse, som er blevet en tradition i vores empty nester-liv – det uden de hjemmeboende børn. Den kommende januars rejse går til Cambodia.
Hele sommeren og efteråret har jeg igen og igen fortalt om mine rejseplaner til alle, der gad at høre på mig (okay, måske også til et par stykker, som ikke gad 😉 ). Som tiden er gået, er planlægningen blevet mere og mere detaljeret, og mere og mere er faldet på plads og organiseret. Så jeg var helt bestemt klar til at rejse. Alligevel har uvirkelighedsfølelsen presset sig på de sidste dage, og det sidste af den forduftede vist først i flyet mod Madrid.
Men det er altså nu!
Det er nu, jeg skal klare mig de næste 8 uger med det, der kan være i en 71 liters duffelbag (godt at jeg skal bruge sommertøj både i Argentina og Cambodia). Det er nu, jeg skal skovle alle de oplevelser til mig, som jeg har set frem til: millionbyen Buenos Aires, Iguazú-vandfaldenes enorme vandmasser, dyrelivet på Peninsula Valdes … og at udforske Cambodia i hele januar. Nå ja, og så glæder jeg mig også vildt til at kramme min datter, som jeg ikke har set, siden hun fløj fra København d. 9. juni.
Men indtil videre må oplevelser og gensyn vente en smule, for jeg er altså endnu kun kommet til Madrid Barajas-lufthavn, for min rejse inkluderer over 5 timers mellemlanding her. Ikke så fornøjeligt. Og dog. For her har jeg givet de bedste 28 € ud længe – nemlig ved at købe mig adgang til Sala Vip, vip-loungen. Det betyder adgang til bløde lænestole, strøm og wifi, mad og drikke (af alle afskygninger) ad libitum, bade- og sovemuligheder. Og så er her fredeligt. Altså lige på nær ham manden, der sidder lige bagved mig og har pludret løs i sin telefon længe … på spansk. Hold nu op, jeg forstår næsten intet af, hvad han siger. Det tegner ikke godt for mit begynderspansk 🙂