Kategorier
Argentina Gratis oplevelser

En street art-tur gennem Buenos Aires

Buenos Aires bugner af graffiti og street art. Se et udpluk af kunstværkerne i dette indlæg fyldt med billeder af gadens kunst i den argentinske hovedstad.

Mens jeg var på vej mod Argentina for et par uger siden, ‘truede’ jeg med, at jeg nok ville finde, fotografere og poste street art fra Buenos Aires. Altså meget mere end det porteño-street art, jeg allerede tidligere har vist her på bloggen.

Nu bliver ‘truslen’ til alvor 😉 For her kommer et indlæg fyldt med billeder af gadens kunst i den argentinske hovedstad.

Gennem de seneste par uger har jeg igen og igen hevet kameraet op af rygsækken, når jeg er vandret gennem Buenos Aires’ gader, fordi jeg har fået øje på graffiti, som jeg bare måtte forevige. For jeg har, som jeg tidligere har skrevet, et meget blødt punkt for gadens flotte og farverige kunst. Og Buenos Aires er et eldorado for sådan en street art-fan som jeg.

Street art er ikke en forbrydelse (El arte callejero no es delito), står der på dette værk i San Telmo-kvarteret.

Gadens kunst kan sagtens tale for sig selv. Så jeg vil skære ned på ordene (ja, det ligner ikke mig ?) og lade mine fotos stå alene her. Jeg håber, du vil nyde turen gennem en lillebitte del af Buenos Aires’ street art.

Jo, det er Karl Marx oppe over kattene! Du kan læse lidt om vægmaleriet, der er malet af Ever Siempre, her.

Udpluk af et stort Alice i Eventyrland-værk. Desværre var det nærmest umuligt at fotografere pga. af lys og parkerede biler. Det findes lige ved hjørnet af gaderne Conde og Maure.

Frida Kahlo-vægmaleriet er en klassiker, som jeg har set mange gange på Instagram. Men her er hun altså igen – og som et udsnit herunder.

Der er en sand velsignelse af graffiti af forskellig slags på Mercado de las Pulgas’ (marked) mure. Dette og de 2 næste billeder er blot et udpluk.


Graffitiværkerne her i indlægget har jeg fundet i forskellige kvarterer i Buenos Aires. Men mange af dem er fra Palermo og Palermo Soho, som er street artens højborg i byen.

Hvis du er lige så glad for street art, som jeg er, så betragt dette indlæg som min julegave til dig. Er du mindre begejstret, så beklager jeg hadegaven 😉

GLÆDELIG JUL ** FELIZ NAVIDAD

 

3 kommentarer til “En street art-tur gennem Buenos Aires”

Skriv et svar til Street art that you can't miss when in Buenos Aires - Becci Abroad Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.